#1: DELINGSFORMUE ELLER SÆREJE?
Hovedessensen af en ægtepagt om særeje skal ses i lyset af, at der indtræder automatisk delingsformue, når man indgår et ægteskab. Delingsformue betyder, at parterne i ægteskabet deler deres ejendele ligeligt, hvis de bliver skilt.
Eksempel 1 (Parterne har delingsformue): A og B er gift, og de har delingsformue. Ved skilsmissen opgøres As nettobodel til 100.000 kr., og Bs nettobodel til 40.000 kr. Grundet delingsformue overføres 50.000 kr. fra A til B, og B overfører 20.000 kr. til A. Begge parter har dermed hver 70.000 kr. efter skilsmissen.
Parterne i ægteskabet kan vælge at oprette ægtepagt om særeje. I så fald vil den del af formuen, der er gjort til særeje, komme til at være upåvirket af ægteskabets opløsning.
Eksempel 2 (Parterne har ægtepagt om særeje): A og B er gift, og de har delingsformue. Ægtefællernes formuer svarer til eksemplet ovenfor, hvorfor A har 100.000 kr., og B har 40.000. Grundet særejet skal parternes formue ikke deles i forbindelse med skilsmisse. A har dermed stadig 100.000 kr., og B har 40.000 kr. efter skilsmissen.
#2: SKILSMISSESÆREJE
Ægtefæller, der har skilsmissesæreje, beholder hvad de ejer, hvis de bliver skilt, men hvis én af parterne i ægteskabet går bort, indtræder der automatisk delingsformue, hvilket betyder, at fællesboet skal deles, før arven udlægges.
Legal Doc fraråder, at man opretter skilsmissesæreje, da det kan medføre nogle utilsigtede konsekvenser, især hvis afdøde efterlader sig særbørn eller viser sig at være insolvent. Ulemperne ved skilsmissesæreje kan illustreres med to eksempler:
Eksempel 1 (Den afdøde efterlader et særbarn): A og B er gift, og de har skilsmissesæreje. A går bort og efterlader sig et barn fra et tidligere forhold, C. As nettobodel opgøres til 0 kr., og Bs nettobodel til 160.000 kr. B skal nu afgive 80.000 kr. til As dødsbo, da skilsmissesærejet bliver til delingsformue ved dødsfaldet. Arven skal deles. Arvebeholdningen udgør 80.000 kr. B og C arver hver halvdelen af arvebeholdningen – dvs. 40.000 kr. hver. B ejer herefter 120.000 kr., og C ejer 40.000 kr. B afgiver således 1/4 af sin formue til C, selvom C var As – og ikke Bs – barn fra et tidligere forhold.
Eksempel 2 (Den afdøde var insolvent): A og B er gift, og de har skilsmissesæreje. Ægtefællernes formuer svarer til eksemplet ovenfor, hvorfor A har 0 kr., og B har 160.000 kr. A efterlader sig en gæld på 80.000 kr. B skal også i dette eksempel afgive 80.000 kr. til dødsboet, da skilsmissesærejet bliver til delingsformue ved dødsfald. Inden arven kan deles, skal As kreditorer tilgodeses. Eftersom gælden har tilsvarende størrelse som arvebeholdningen, vil der være 0 kr. tilbage i arvebeholdningen, efter kreditorerne har fået deres penge. B arver med andre ord 0 kr., da de resterende 80.000 kr. er tilfaldet i As kreditorer. B ejer nu samlet 80.000 kr. grundet skilsmissesærejet.
Næsten alle erfarne advokater i Danmark opretter som udgangspunkt heller ikke denne særejeform. Vi anbefaler, at man opretter fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, fordi skilsmissesærejet kan medføre utilsigtede konsekvenser, hvilket er også vist i eksemplerne ovenfor.
#3: HVORDAN FÅR MAN FULDSTÆNDIGT SÆREJE?
Du kan oprette dit fuldstændigt særeje hos Legal Doc.
En ægtepagt om fuldstændigt særeje skal leve op til tre krav før den er juridisk gyldig:
- Den skal være skriftlig
- Den skal være underskrevet af begge ægtefæller
- Den skal være tinglyst
- Bemærk, at der skal betales en særskilt tinglysningsafgift på 750 kr. (2020-niveau) til tinglysningsretten i forbindelse med tinglysning af ægtepagten
Endelig er det vigtigt, at begge parter forstår indholdet af ægtepagten. Hvis en af parterne ikke taler dansk, anbefaler vi derfor, at man oversætter ægtepagten til et forståligt sprog.
