#1: TVANGSARVEN

Reglerne om tvangsarv findes i arvelovens § 5 og § 10. Disse reglerne indebærer praktisk talt, at man ikke kan disponere over hele sin formue, fordi en vis andel af formuen er øremærket til tvangsarvingerne. Tvangsarven udgør 25% den legale arvelod, hvilket indebærer, at du ikke frit kan vælge, hvordan din formue skal fordeles for så vidt angår 25% af din formue. Dine tvangsarvinger har med andre ord ret til at arve 25%, uanset hvad du skriver i dit testamente.

#2: HVEM ER TVANGSARVINGER?

Din ægtefælle og livsarvinger er dine tvangsarvinger og det er netop disse personer, der har ret til at arve 25% af din samlede formue.

Ægtefælle

Din ægtefælle vil være dén person, som du har indgået ægteskab med. En samlever er ikke omfattet, hvilket betyder, at din samlever ikke kan være din tvangsarving, hvis du lever i et ugift samlivsformhold – og dette gælder, uanset hvor længe man boet sammen og uanset om man har fået børn sammen. Ugifte samlevende er således ikke hinandens tvangsarvinger, og de skal oprette et testamente, hvis de vil arve efter hinanden.

Livsarvinger

Dine livsarvinger er også dine tvangsarvinger. Ved livsarvinger forstås nærmeste slægtsarvinger, hvilket vil være børn, børnebørn, oldebørn mv.

Der er desuden ingen forskelle mellem fællesbørn og særbørn. Særbørn dækker over børn med en tidligere partner, end din nuværende partner. Et særbarn vil således være tvangsarving efter dig, men ikke efter din nye ægtefælle.

For så vidt angår adaptive børn, er der heller ingen forskelle mellem disse og biologiske børn, fordi både adopterede børn og biologiske børn er tvangsarvinger.

#3: HVORDAN FORDELES TVANGSARVEN MELLEM TVANGSARVINGERNE?

Som allerede beskrevet, så er det centrale ved tvangsarv, at man ikke frit kan disponere over 25% af den legale arvelod, fordi denne brøkandel er øremærket til tvangsarvingerne.

Du har en ægtefælle men ingen livsarvinger

Hvis du har en ægtefælle, men ingen livsarvinger, så vil hele tvangsarven gå til din ægtefælle. Du vil med andre ord være forpligtet til at give hele 25% til din ægtefælle.

• Eksempel: Hvis du efterlader 1.000.000 kr., så vil tvangsarveloden være 250.000 kr., som din ægtefælle skal have, hvis der ikke er livsarvinger. Din ægtefælle arver således 250.000 kr. i tvangsarv, hvilket du ikke kan ændre på, uanset om du opretter et testamente.

Du har livsarvinger men ingen ægtefælle

Hvis du har livsarvinger, men ingen ægtefælle, så vil hele tvangsarven gå til dine livsarvinger. Du vil med andre ord være forpligtet til at give 25% til dine livsarvinger. Har du har et barn, der er afgået ved døden, vil barnebarnet træde i stedet for det afdøde barns sted. Dette er begrundet i, at et barnebarn også er en livsarving, der succederer efter sin forælder. 

• Eksempel: Hvis du efterlader 1.000.000 kr., så vil tvangsarveloden være 250.000 kr., som dine livsarvinger skal have, hvis du ikke har en ægtefælle. Livsarvingerne arver således 250.000 kr. i tvangsarv. Hvis der er flere livsarvinger, skal de dele 250.000 kr. ligeligt mellem sig. Hvis der f.eks. er 5 børn, vil tvangsarven til hvert barn udgør 50.000 kr. Hvis et af børnene er gået bort, vil barnebarnet træde i stedet for det afdøde barns sted, forudsat, at den afdøde efterlader sig et barn.

For så vidt angår livsarvingerne, kan tvangsarven– særlige i værdimæssigt store boer – indskrænkes til 1.320.000 kr. (2020). Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med arvelovens § 97.

Du har både en ægtefælle og livsarvinger

Hvis du har både en ægtefælle og livsarvinger, så arver de hver halvdelen af den samlede tvangsarvelod – hvilket vil være 1/8 af den legale arvelod.

• Eksempel: Hvis du således efterlader 1.000.000 kr., vil tvangsarveloden være 250.000 kr., som din ægtefælle og livsarvinger skal dele ligeligt. Din ægtefælle arver dermed 125.000 kr. i tvangsarv, mens dine livsarvinger arver 125.000 kr. i tvangsarv. Hvis der er flere livsarvinger, skal de dele 125.000 kr. ligeligt mellem sig. Hvis der således er 5 børn, vil hvert barns tvangsarv udgøre 25.000 kr.

Hvis man opretter et testamente til fordel for den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende opnå 7/8 i arv, mens livsarvingernes kan begrænses til 1/8 svarende til deres tvangsarven. Hvis man således har haft formuefællesskab, og begge parternes nettobodele er positive, betyder dette, at den efterlevende kan sikres 15/16 af det samlede fællesbo (1/2 i boslod og 7/16 i arv), mens livsarvingernes tvangsarv vil udgøre 1/16.

Hvis man også har oprettet en ægtepagt, hvor der er etableret ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, vil den efterlevende ægtefælle kunne opnå 31/32 (1/2 i eget særeje, 1/4 i boslod og 7/32 i arv).

Særligt for så vidt angår livsarvingers tvangsarv i situationer, hvor man lever i et ugift samlivsforhold, bemærkes, at livsarvingernes tvangsarv kan begrænses til 1/8, hvis man kan oprette et udvidet samlevertestamente efter arvelovens § 87. Hvis man ikke opfylder betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente, kan livsarvingers tvangsarv alene begrænses til 1/4. I så fald skal man oprette et gensidigt samlevertestamente. Den længstlevende samlever kan i et udgiftssamlivsforhold dermed sikres med enten 7/8 eller 4/8 af den afdøde samlevers formue, alt afhængig af, om man opfylder betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente.

#4: FRIARVEN – SET I FORHOLD TIL TVANGSARVEN?

Den resterende arv betegnes friarv, hvilket udgør 75% af arveloden. Betegnelsen “friarv” dækker over dén del af arven, som man frit kan disponere over.

Således er man ikke underlagt begrænsninger i forhold hvordan man må disponere over friarven. Man kan begunstige en hvilken som helst person, hvilket kan være nogen, som man har særlig tilknytning til. Det er i den forbindelse uden betydning, om den begunstigede er et familiemedlem eller ej.

Hvis du hverken er gift eller har livsarvinger, så vil hele din formue friarv, hvilket indebærer, at du frit kan disponere over din samlede formue, uden at tage hensyn til reglerne om tvangsarven. Hele arvelodden vil i disse tilfælde være din friarv, da du netop ikke har tvangsarvinger, som skal have tvangsarv efter dig.

#5: SUPPLERINGSARV – SET I FORHOLD TIL TVANGSARV?

Vær opmærksom på, at en ægtefælles ret til suppleringsarv, som er stipuleret i arvelovens § 11, stk. 2-3.

Retten til suppleringsarv træder nemlig foran retten til tvangsarv og indebærer, at en ægtefælle kan udtage hele boet på skiftet, hvis det samlede bo holder sig under 790.000 (2020).

Retten til tvangsarv må således vige for en ægtefælles ret til suppleringsarv, da retten til suppleringsarv netop indebærer, at den længstlevende kan få hele formue udleveret, uden at børn er berettiget til at modtage tvangsarv, hvis den samlede formuen har en begrænset størrelse, som reguleres årligt i medfør af arvelovens § 97.

#6: I HVILKEN OMFANG KAN DU RÅDE OVER TVANGSARV VIA TESTAMENTE?

Selvom reglerne om tvangsarven begrænser dine handlemuligheder, kan du på en række punkter råde over tvangsarven via et testamente.

Blandt flere eksempler, hvor man kan råde over tvangsarv, kan nævnes følgende:

1. Du kan bestemme, at en livsarvings tvangsarv skal båndlægges. Båndlæggelse over tvangsarv kan kun ske indtil arvingen fylder 25 år. Fordelen ved båndlæggelse kan være, at arvingen ikke kan råde arven indtil arvingen når en vis alder af modenhed.
2. Der er også muligheden for beløbsmæssigt at indskrænke livsarvingernes tvangsarv. Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med arvelovens § 97 og i 2020 på 1.320.000 kr.
3. Du har ligeledes adgang til at træffe bestemmelse om, hvorvidt tvangsarven skal være arvingens særeje. På den måde indgår arven ikke i deling, hvis arvingen bliver skilt med sin ægtefælle.
4. Du har også mulighed for at gøre livsarvingernes tvangsarv til »kontantarv«, hvilket indebærer, at arvingerne modtager kontanter i stedet for en egentlig andelsret i boet. Dette har praktisk betydning især ved generationsskifter. Det er dog en betingelse, at testamentet udtrykkeligt angiver, at livsarvingens tvangsarv skal udbetales i kontanter. Vær opmærksom på, at ægtefællens arv kan ikke gøres kontant.

Selvom man ikke selv kan vælge, hvordan tvangsarven skal fordeles, kan man således stadig gøre en vis indflydelse gældende på tvangsarven og dermed bestemme, hvordan tvangsarven skal behandles mv. Det er under alle omstændigheder et krav, at man opretter et testamente og herigennem udøver sin bestemmelsesret over tvangsarven.

#7: I HVILKEN OMFANG KAN MAN RÅDE OVER FRIARV VIA TESTAMENTE?

Uanset reglerne om tvangsarv sætter en række begrænsninger, kan man bestemme over dén del af arven, der er friarven, hvilket vil være 75% af den samlede formue. Med et testamente kan du bestemme, hvordan friarven skal fordeles mv., og når du opretter testamente med Legal Doc, så er der allerede taget højde for tvangsarven.

Du kan oprette dit testamente på Legal Doc nemt, sikkert og enkelt. Processen er ganske enkel. Du køber dit testamente og herefter udfylder du et interaktivt spørgeskema, hvor du bliver ledt igennem en række spørgsmål, der er tilpasset til din aktuelle situation. På baggrund af de svar, du giver, opretter en af vores jurister dit testamente. Hvis du har spørgsmål undervejs, kan du altid kontakte os for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig