Danmarks bedste online platform for juridiske dokumenter

særeje

OPRET FOR 1.495 KR.

BOOK RÅDGIVNINGSSAMTALE

#1: Hvad er særeje?

Særeje giver ægtefæller mulighed for at indgå forhåndsaftaler, om hvordan deres formuer skal fordeles ved skilsmisse og død. Reglerne om særeje fremgår af Lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Udgangspunktet er, at der gælder delingsformue, når man indgår et ægteskab. Delingsformue betyder, at ægtefællerne deler deres ejendele ligeligt, hvis de bliver skilt, eller hvis der indtræder dødsfald.

Dette kan dog fraviges, hvis man aktivt opretter særeje. Særeje betyder, at dén del af formuen der er gjort til særeje, bliver upåvirket af ægteskabets opløsning og indgår ikke i ligedeling, hvis ægteskabet bliver opløst.

Der findes forskellige særejeformer – bandt andet skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, og kombinationssæreje. I tilknytning disse tre særejeformer kan man oprette genstandssæreje, erhvervelsessæreje, brøkdelssæreje, sumsæreje eller sumdeling.

De forskellige særejeformer, herunder fordelene og ulemperne, bliver uddybet nedenfor.

#2: Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at ægtefællerne beholder, hvad de ejer, hvis de bliver skilt, men hvis én af ægtefællerne dør, er der automatisk delingsformue.

Skilsmissesæreje giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at vælge uskiftet bo.

Skilsmissesæreje kan omfatte hele formuen, men det kan også omfatte enkelte aktiver, en del af aktiverne eller en nærmere angiven sum af en ægtefælles formue – dette betegnes også genstandssæreje, brøkdelssæreje eller erhvervelsessæreje. Du kan læse mere om dette nedenfor.

Skilsmissesæreje kan umiddelbart virke som en attraktiv formueordning, fordi der er særeje, hvis man skilles, men delingsformue, hvis en af parterne går bort. Ægtefællerne skal dog være opmærksomme på, at skilsmissesærejet kan få uønskede virkninger, især hvis den ægtefælle, der dør først, er insolvent eller har særbørn.

Eksempel på uønsket virkning: En 70-årig kvinde gifter sig med en 50-årig mand. Kvinden ejer 18 mio. kr., og manden har en gæld på 3 mio. kr. Begge har et særbarn. Kvinden er bekymret for, at manden er mere interesseret i hendes formue end i hende, men vil på den anden side gerne sikre manden mest muligt, hvis hun dør. Hvis parterne bliver skilt, kan hustruen udtage hele sin formue, hvis ægtefællerne har skilsmissesæreje. Dør kvinden først, får manden 9 mio. kr. i boslod og arver 4,5 mio. kr. Dør manden derimod først, får hustruen boslod på 9 mio. kr. og arver 3 mio. kr. De resterende 6 mio. kr. tilfalder mandens kreditorer og hans særbarn – dette kan ikke forventes at være kvindens hensigt.

Vi fraråder således, at man opretter skilsmissesæreje, da det kan medføre utilsigtede virkninger.

Læs mere om skilsmissesæreje

Fuldstændigt særeje betyder, at der er særeje under ægteskabet ved skilsmisse og ved død, uanset hvem af ægtefællerne der dør først. Fuldstændigt særeje giver dermed ægtefæller mulighed for at beholde hvad de ejer, uanset om de bliver skilt eller en af dem går bort.

Konsekvenser af fuldstændigt særeje er, at den længstlevende ægtefælle hverken får boslod eller muligheden for at vælge uskiftet bo. Den længstlevende ægtefælle får alene en arveret efter den afdøde.

Andre konsekvenser er blandt andet, at reglerne om vederlagskrav og bosondring ikke finder anvendelse, hvis en ægtefælle misbruger sin rådighed over formuen.

Reglerne om, at salg eller pantsætning af visse aktiver, kun kan ske med ikke-ejer-ægtefælles samtykke, finder heller ikke anvendelse for aktiver, der er omfattet af fuldstændigt særeje. En ægtefælle kan dermed sælge familiens ejendom, som familien bor i, uden den andens samtykke, hvis ejendommen ejes af ægtefællen som fuldstændigt særeje.

Hvorvidt konsekvenserne ved fuldstændigt særeje er en fordel eller ulempe, vil afhænge af, hvilke ønsker man har. Fuldstændigt særeje kan være en fordel, dels hvis man vil tilgodese et særbarn, dels vil holde bestemte aktiver eller passiver uden for delingsformuen. Fuldstændigt særeje bør derimod ikke benyttes, hvis man vil tilgodese den længstlevende ægtefælle. I stedet bør man vælge kombinationssæreje (som er omtalt nedenfor).

Læs mere om fuldstændigt særeje

Ægtefæller kan kombinere særeje enten således, at der er skilsmissesæreje for begge med fuldstændigt særeje for længstlevende (ægtefællebegunstigende), eller skilsmissesæreje for begge med fuldstændigt særeje for en bestemt af ægtefællerne (arvingsbegunstigende).

1. Den mest udbredte kombination er den såkaldte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje – altså skilsmissesæreje for begge med fuldstændigt særeje for længstlevende. Den længstlevende tilgodeses hér ved, at begge ægtefællers formue er særeje, hvis de bliver skilt, men hvis en af parterne i parforholdet går bort, er den førstafdødes formue på dødsboskifte delingsformue, og længstlevendes formue er særeje.

Denne kombinationsmulighed er attraktiv for de ægtefæller, der ønsker at sikre hinanden, hvis en af dem dør – dette skyldes, at den længstlevende enten modtager boslod og arv af førstafdødes formue eller kan vælge uskiftet bo med den afdødes formue, samtidig med at længstlevende i begge situationer beholder hele sin egen formue som særeje. Hvis de bliver skilt, så beholder parterne derimod hver især, hvad de ejer.

Denne kombinationsmulighed kan – for nogen – også forekomme urimelig, navnlig hvis den længstlevende også går bort kort tid efter den først afdøde, og hvor den førstafdøde har efterladt særlivsarvinger. Hvis ægtefæller vil ligestille deres respektive særlivsarvinger ved længstlevendes død, skal de supplere ægtepagten med (fælles) testamente, hvor førstafdødes særbørn begunstiges ved længstlevendes død.

2. Alternativt kan man oprette et såkaldt arvingsbegunstigende kombinationssæreje, hvilket indebærer, at førstafdødes formue bliver fuldstændigt særeje, og længstlevendes formue bliver til delingsformue, men formuen er skilsmissesæreje, hvis parterne bliver skilt.

Kombinationssæreje har således mange fordele. Ulempen ved kombinationssæreje kan dog på den anden side være, at det kan være svært for ægtefæller at forstå og forudsige retsstillingen, på grund af de mange forskellige muligheder for at kombinere de forskellige særejeformer. Du kan altid kontakte Legal Doc for hjælp.

Læs mere om kombinationssæreje

En aftale om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje kan begrænses til ét aktiv eller flere aktiver – et såkaldt genstandssæreje.

Genstandssæreje er en enkel og overskuelig aftale, hvor særejet begrænses til ét eller flere genstande (ejendele). Ægtefæller kan f.eks. aftale at den enes køretøj eller fast ejendom skal være skilsmissesæreje.

Det er særdeles vigtigt, at genstanden kan identificeres klart og tydeligt. Hvordan identifikationen skal ske, vil afhænge af genstanden, der skal være omfattet af særejet. 

Hvis særejet drejer sig om et bestemt beløb, bør man skrive beløbet i danske kroner, og man bør også tage stilling til, hvorvidt beløbet skal pristalsreguleres. Hvis særejet drejer sig om et køretøj i form af en bil eller motorcykel, skal man angive mærke, registreringsnummer og stelnummer. 

Hvis særejet drejer sig om et kapitalselskab (A/S eller ApS), skal man angive virksomhedens navn, cvr-nr., antal ejerandele samt nominel værdi, f.eks. 50 anparter med en nominel værdi på 1.000 kr. pr. styk. Bemærk, at selskabets markedsværdi ikke er den samme som selskabets nominelle værdi. Hvis særejet drejer sig om et interessentselskab (I/S), skal man – udover navn og cvr-nr. – angive ejerens ideelle ejerandel af virksomheden, dvs. hvor mange procentdele af virksomheden, ejeren ejer. Er det en enkeltmandsvirksomhed, skal man blot oplyse virksomhedens navn og cvr-nr.

Hvis særejet drejer sig om fast ejendom i form af hus, skal man angive adressen, matrikelnummer og tinglyst areal. Er det en ejerlejlighed, skal man (udover adresse, matrikelnummer og tinglyst areal) tillige angive ejendommens nummer. Er det en andelslejlighed, skal man angive navnet på andelsforeningen, andelsboligsnummer og matrikelnummer, men man behøver ikke angive oplysninger om tinglyst areal. Hvis særejet drejer sig om værdipapirer, skal man angive navnet på bank, værdipapirdepot og skæringsdatoen. Hvis særejet drejer sig om pensionskonti, skal man angive navnet på bank, policenummer og skæringsdatoen.

Hvis særejet drejer sig om andre genatande, skal man således klart og tydeligt beskrive dé genstande, som skal være særeje. Det skal under alle omstændigheder med klarhed kunne fastslås, hvilke genstande er omfattet af særejet.

En aftale om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje kan også begrænses til at omhandler, hvornår eller hvordan en ægtefælle har erhvervet sin formue – et såkaldt erhvervelsessæreje.

Erhvervelsessæreje er også en enkel og overskuelig aftale, der indebærer, at en del af en ægtefælles formue er særeje afhængigt af, hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet formuen. Ægtefællerne kan f.eks. aftale, at alt, hvad de ejede ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje, mens alt, hvad de hver erhverver under ægteskabet, skal være delingsformue. Ægtefællerne kan også aftale, at alt, hvad de erhverver ved arv fra en bestemt arvelader, skal være særeje, mens anden arv er delingsformue. Ægtefællerne kan herudover også aftale, at alt, hvad de erhverver ved gave, skal være deres særeje, mens alt andet skal være delingsformue.

En aftale om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje kan også begrænses til en brøkdel eller procentdel – et såkaldt brøkdelssæreje.

Brøkdelssæreje er også en enkel og overskuelig aftale, der indebærer, at en nærmere angiven brøk af en ægtefælles samlede formue (eller udvalgte aktiver) skal bestå én formueart, f.eks. fuldstændigt særeje, mens den resterende brøkandel skal bestå af en anden formueart, f.eks. delingsformue eller kombination af skilsmissesæreje og delingsformue.

En brøkandel i brøkdelssærejet skal relateres til hver ægtefælles egen formue. Ægtefællerne kan således ikke lovligt aftale, at brøkdelssæreje skal angå deres samlede formue eller aktiver, som de ejer i sameje.

Brøkkerne er bindende: Ægtefæller skal være opmærksomme på, at brøkerne i brøkdelssærejet er bindende. Brøkerne kan således ikke ændres eller ophæves af ejerægtefællen, når brøkdelssærejet er oprettet. Ændringer kræver, at man opretter en ny ægtepagt. Det forhold, at brøkerne ikke kan ændres, indebærer desuden, at forbrug, opsparing og lån fordeles forholdsmæssigt på formuearterne i brøkdelssærejet. De forskellige formuearter skal altså beløbsmæssigt udskilles i forbindelse med boopgørelsen, således at brøkerne stadig er bindende, når ægtefællernes samlede formuer skal gøres op. Formålet med, at brøkkerne er bindende, skal ses i lyset af, at man gerne vil beskytte ikke-ejerægtefællen, dvs. den der ikke har brøkdelssæreje.

Eksempler:

Nedenfor kan du læse nogle eksempler på brøkdelssæreje, og hvilke udfordringer man kan møde i praksis.

Eksempel 1 (Klassisk brøkdelssæreje): Ægtefællerne kan aftale, at f.eks. hustruens sommerhus (dvs. et enkelt aktiv) er hendes brøkdelssæreje, hvor 1/4 er fuldstændigt særeje og 3/4 er skilsmissesæreje. Hér skal man være opmærksom på, at ægtefællerne kan ikke lovligt aftale, at f.eks. 1/4 af partneres samlede formue skal være hustruens fuldstændige særeje. For at beskytte ikke-ejerægtefællen er herudover brøkerne bindende. Brøkkerne kan ikke ensidigt ændres eller ophæves af ejerægtefællen, da dette kræver  en ny ægtepagt.

Eksempel 2 (Sommerhus med gæld er brøkdelssæreje): Manden og hustruen har delingsformue, bortset fra et sommerhus, der er hustruens brøkdelssæreje med ½ som fuldstændigt særeje og ½ som delingsformue. Huset har en værdi på 4 mio. kr. og der er et realkreditlån på 2 mio. kr. Ved skifte uanset grundet skilsmisse eller dødsfald er halvdelen af husets værdi hustruens særeje. Gælden skal fordeles med halvdelen til særejet og halvdelen til delingsformuen, fordi lånet fordeles forholdsmæssigt på formuearterne i brøkdelssærejet. Hustruen har således et nettosæreje på 1 mio. kr., som hun kan holde uden for delingen, fordi halvdelen af gælden skal fratrækkes i den del af husets værdi, der er omfattet af særejet.

Eksempel 3 (En bil er brøkdelssæreje, men den sælges og der erhverves straks nye ejendele): Ægtefællerne kan aftale at manden skal eje sin bil som brøkdelssæreje, hvor 1/3 er delingsformue og 2/3 er fuldstændigt særeje. Hvis manden så sælger bilen for f.eks. 600.000 kr. og bruger straks beløbet til køb af en motorbåd til 200.000 kr. og et maleri til 400.000 kr., så vil motorbåden og maleriet også være brøkdelssæreje med 1/3 delingsformue og 2/3 fuldstændigt særeje. Dette skyldes, at brøkandelen er bindene, og formuearterne på motorbåden og maleriet skal derfor  fordeles forholdsmæssigt på brøkdelssærejet.

En aftale om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje kan begrænses til et bestemt beløb – et såkaldt sumsæreje.

Sumsæreje er også en enkel og overskuelig aftale, der indebærer, at et bestemt beløb af en ægtefælles samlede formue eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver skal være særeje, og resten skal være delingsformue.

Sumsæreje skal – ligesom brøkdelsæreje – relateres til hver ægtefælles egen formue, uanset om sumsærejet angår ægtefællens samlede formue, eller et bestemt beløb af værdien er et aktiv. Ægtefællerne kan således ikke lovligt aftale, at sumsærejet skal angå deres samlede formue eller aktiver de ejer i sameje.

Sumsæreje kan være abstrakt, konkret eller genstandsrelateret. Nedenfor kan du læse om forskellen på de forskellige former for sumsæreje.

1. Abstrakt sumsæreje

Sumsæreje kan være abstrakt, hvilket indebærer, at et bestemt beløb af en ægtefælles samlede formue skal være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, mens resten skal være delingsformue.

Ægtefællerne kan således f.eks. aftale, at 500.000 kr. af mandens formue skal være skilsmissesæreje, hvilket vil have den virkning, at manden ved skilsmisse kan udtage 500.000 kr., hvorefter resten kan indgå i formuedelingen.

Kendetegnet ved abstrakt sumsæreje er dermed, at sumsærejet ikke er genstandsrelateret eller angår konkrete aktiver, men vedrører den samlede formue hos ægtefællen.

Abstrakt sumsæreje kan være relevant, hvis ægtefællerne ønsker at holde deres formue på vielsestidspunktet uden for deling, mens formuen der oparbejdes under ægteskabet, skal indgå i delingen. Ægtefællerne kan også opnå det samme ved at oprette et erhvervelsessæreje, men fordelen ved sumsærejet er navnlig, at ægtefællerne undgår senere tvivl om, hvad ægtefællerne ejede på vielsestidspunktet, og om aktiverne senere er forbrugt eller erstattet af andre aktiver, som enten er steget eller faldet i værdi – det vil sige bevistvivl.

Abstrakt sumsæreje kan også være en fordel, hvis den ene ægtefælle ved køb af fast ejendom har betalt et større beløb til indskud end den anden ægtefælle til en fælles bolig. I så fald kan der aftales, at beløbsdifferencen skal være (abstrakt)sumsæreje. Dog kan man også oprette konkret sumsæreje i disse tilfælde, men ved konkret særeje er man ikke beskyttet, hvis friværdien af ejendommen (mod forventning) kommer under størrelsen af sumsærejet. Se mere herom nedenfor.

2. Konkret eller genstandsrelateret sumsæreje

Sumsæreje kan også være genstandsrelateret, hvilket indebærer, at et nærmere angiven beløb af værdien af et eller flere genstande/aktiver skal være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og resten skal være delingsformue.

Ægtefællerne kan dermed f.eks. aftale, at 500.000 kr. af friværdien af den ene ægtefælles sommerhus skal være særeje, hvilket vil have den virkning, at ægtefællen ved skilsmisse kan udtage 500.000. kr., hvis friværdien i sommerhuset på skiftet udgør minimum dette beløb.

Genstandsrelateret sumsæreje kan f.eks. være relevant, hvis en af ægtefællerne ved indgåelse af ægteskabet ejer en fast ejendom med en friværdi, og ægtefællerne vil dele fremtidige værdistigninger på ejendommen, men ejerægtefællen vil samtidig beholde friværdien på vielsestidspunktet.

Genstandsrelateret sumsæreje kan også være relevant, hvis den ene ægtefælle ved køb af fast ejendom har betalt et større beløb til indskud end den anden, og den faste ejendom skal tjene som parternes fælles bolig. I så fald kan parterne aftale, at beløbsdifferencen skal være (genstandsrelateret) sumsæreje.

Vær opmærksom på at hvis aktivet falder i værdi, er det delingsformuen, der bliver formindsket, men hvis (fri)værdien kommer under størrelsen af sumsærejet, vil det være særejet, der bliver formindsket. Er der således aftalt sumsæreje for 250.000 kr., men der er alene 100.000 kr. på tidspunktet for boopgørelsen, vil alene 100.000 kr. blive behandlet som særeje. Den del af sumsærejet, der forsvinder, kan ikke tages af ægtefællens delingsformue.

Det er desuden ikke et krav at summen er til stede på vielsestidspunktet, under ægteskabet eller på tidspunktet for ægtepagtens oprettelse – summen skal blot være tilstedet på boopgørelsestidspunktet.

Hvis genstanden omfattet af sumsærejet sælges, gælder et såkaldt surrogationsprincip, hvilket betyder, at dét som træder i stedet for særejet, er særeje. Et eksempel på surrogater kan være salgssum eller skadeserstatning. Surrogater er omtalt nedenfor.

3. Bør man vælge abstrakt sumsæreje eller genstandsrelateret sumsæreje?

På den ene side kan man fremhæve, at formålene med genstandsrelateret sumsæreje kan opnås med abstrakt særeje, da et bestemt beløb af ægtefællens formue vil være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje.

På den anden side kan genstandsrelateret sumsæreje være hensigtsmæssigt i f.eks. hvor den ene ægtefælle ejer en fast ejendom med friværdi på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet, og hvor ægtefællerne ønsker, at fremtidige værdistigninger på ejendommen skal deles, men ejer-ægtefællen skal kunne beholde værdien på vielsestidspunktet. Dette vil ikke være muligt, hvis ægtefællerne aftaler et abstrakt sumsæreje, da abstrakt sumsærejet omfatter ægtefællens samlede formue.

Hvis man opretter genstandsrelateret sumsæreje, skal man blot være opmærksom på de utilsigtede konsekvenser man kan støde ind på, hvis frifriværdien af aktivet kommer under størrelsen af sumsærejet, fordi det vil være særeje, der formindskes, og værdien kan ikke tages af delingsformuen. Hvis man vil sikre sig mod, at særejet bliver formindsket i tilfælde af, at friværdien kommer under størrelsen af sumsærejet, bør man heller vælge et abstrakt sumsæreje.

I Legal Doc opretter vi som omtalt ovenfor kun abstrakt sumsæreje og ikke genstandsrelateret sumsæreje.

En aftale om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje kan angå hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb – en såkaldt sumdeling. 

Ægtefællerne kan således aftale, at et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver skal være delingsformue, og resten skal være særeje.

Ved sumdeling er situationen dermed den modsatte af sumsæreje, fordi hér er et bestemt beløb delingsformue, mens resten er særeje. En aftale om sumdeling indebærer dermed, at alt, hvad ægtefællerne ejer eller fremtidigt erhverver, skal være særeje bort set fra et bestemt beløb, f.eks. 250.000 kr. af mandens formue, som skal være delingsformue med den virkning, at beløbet indgår i delingen, når boet skiftes.

Sumdeling kan være hensigtsmæssigt, hvis ægtefællerne ønsker [skilsmisse eller fuldstændigt] særeje om alt hvad de ejer, men at den ægtefælle, der har den mindste formue, skal sikres et vist beløb ved skilsmisse – hvilket vil være 125.000 kr., hvis delingsformuen er 250.000 kr., dvs. halvdelen af delingsformuen.

Ingen-tidsbegrænsning af særeje

Særejet kan gælde for tid og evighed og dermed være tidsubegrænset.

Tidsbegrænsning af særeje

Særejet kan også være tidsbegrænset, hvilket betyder, at særejet ændrer karakter fra f.eks. fuldstændigt særeje til delingsformue på en nærmere angiven dato.

Ophørstidspunktet skal være fastlagt på forhånd, hvis man opretter et tidsbegrænset særeje – ophørstidspunktet vil være oprettelsestidspunktet (underskriftsdatoen). At ophørstidstidspunktet skal være fastlagt på forhånden, indebærer altså, tidsbegrænsningen ikke kan betinges af en uvis begivenheds indtræden, f.eks. at ægtefællerne får børn, eller at mandens far dør mv.

Ægtefæller kan aftale, at særejet skal ændre karakter fra skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje med tiden. De kan kun aftale at særejet ændrer karakter fra fuldstændighed særeje til skilsmissesæreje eller delingsformue, fordi en mindre byrdefuld særejeform ikke kan tidsbegrænses til at overgå til en mere byrdefuld.

Tidsbegrænsningen kan være relevant, hvis ægtefæller ønsker at starte ægteskabet med særeje, og hvor særeje med tiden skal overgå til delingsformue.

Aftrapning af særeje

Særejet kan også aftrappes over en bestemt periode. Særejet vil dermed være en kombination af brøkdelssæreje og tidsbegrænsning – dette benævnes også aftrapningssæreje.

Aftrapningssæreje kan også være relevant, hvis ægtefæller ønsker at starte ægteskabet med særeje og med tiden nedtrapper særeje til delingsformue. 

Ægtefæller kan f.eks. aftale, at de skal have fuldstændigt særeje i ægteskabet, men at dette skal aftrappes til delingsformue med 1/20 om året over 20 år. Dermed øges delingsformuen, jo længere ægteskabet har varet.

Ligesom ved tidsbegrænset særeje skal tidspunkterne for ophøret (aftrapningen) være fastlangt på forhånd (oprettelsestidspunktet/underskriftsdatoen).

Surrogater af særeje

En aftale om særeje omfatter også hvad der træder i stedet for de aktiver, som er omfattet af særeje. Et surrogat af særeje er dermed også særeje. Et surrogat kan f.eks. være en salgssum, forsikringssum mv.

Hvis ægtefællerne f.eks. aftaler, at hustruens sommerhus skal være fuldstændigt særeje, og sælges huset, vil salgssummen (og hvad der erhverves for salgssummen) også være fuldstændigt særeje. Det samme gælder, hvis f.eks. en bil, der er brøkdelssæreje, bliver stjålet. Her vil forsikringssummen også være brøkdelssæreje.

Værdistigning eller værdifald knyttet til et aktiv er derimod ikke surrogat – i disse tilfælde bevarer aktivet blot sin formuestatus (f.eks. fuldstændigt særeje), uanset om værdien stiger eller falder.

Det er muligt at aftale, at surrogater for særeje ikke skal være særeje. Således kan man aftale, at det som træder i stedet for særeje skal være delingsformue i stedet for særeje. Dette kan være hensigtsmæssigt i særlige situationer. Det kan f.eks. tænkes, at en ægtefælle, der er partner i en erhvervsvirksomhed i forhold til sine partnere via f.eks. en ejeraftale har forpligtet sig til at oprette ægtepagt om, at vedkommendes andel i virksomheden er særeje, men at ægtefællerne egentlig ikke ønsker særeje i deres ægteskab. Hér kan de aftale, at salgssummen, når og hvis ejerandelen i virksomheden sælges, ikke skal være særeje. En sådan aftale kan dog ikke tidsbegrænses. 

Indtægter af særeje

En aftale om særeje omfatter også indtægter af de aktiver, der er omfattet af særeje. Indtægter af særeje er dermed også særeje. Det kan f.eks. være lejeindtægter, virksomhedsoverskud, renter, (aktie)udbytte mv.

Hvis ægtefællerne f.eks. aftaler, at hustruens sommerhus skal være fuldstændigt særeje, vil lejeindtægter af sommerhuset også være fuldstændigt særeje. Tilsvarende gælder hvis f.eks. en bil (der er brøkdelssæreje) udlejes. Her vil lejeindtægterne ved udlejning af bilen også være brøkdelssæreje.

Værdistigning eller værdifald knyttet til aktiver er ikke en indtægt – hér bevarer aktivet blot sin formuestatus (f.eks. fuldstændigt særeje), uanset om værdien stiger eller falder.

Det er muligt at aftale, at indtægter af særeje ikke skal være særeje. Således kan man aftale, at indtægter af særeje skal være delingsformue. En sådan aftale kan ikke tidsbegrænses.

Tidligere kunne man ikke gøre gæld til særeje, men det er muliggjort med den seneste lovændring på området.

Hvis en af ægtefællerne har gæld, kan ægtefællerne dermed aftale, at gælden skal gøres til skyldnerægtefælles særeje. Udgangspunktet er nemlig, at alle aktiver og passiver – herunder gæld – indgår i delingsformuen, medmindre det er gjort til særeje. Er gælden gjort til særeje, vil gælden ikke indgå i delingen, hvis ægteskabet ophører.

Hvis gælden gøres til særeje, er der en række begræsninger, som man skal være opmærksom på. Ægtefæller kan bl.a. ikke aftale, at gælden kun skal være særeje ved en ægtefælles død, men ikke ved skilsmisse. Herudover kan man heller ikke tidsbegrænse aftalen om at gælden skal være særeje.

Hvilken gæld kan gøres til særeje?

  1. Al gæld – både nuværende og fremtidig: Man kan gøre al gæld, der er optaget både før og efter ægteskabet, til skyldnerægtefælles særeje – på den måde bliver både nuværende og fremtidig gæld gjort til særeje. Hér skal man dog være opmærksom på § 18, stk. 2 i Lov om ægtefællers økonomiske forhold, der sætter visse grænser for, hvilken fremtidig gæld der kan fradrages i delingsformue.
  2. Gæld før vielsesdagen: Man kan gøre gælden optaget før vielsesdatoen til skyldnerægtefælles særeje – på den måde bliver al gæld optaget før vielsesdagen særeje, mens al gæld optaget efter vielsesdagen vil være delingsformue.
  3. Udvalgt gæld: En nærmere specificeret og udvalgt gæld kan også gøres til skyldnerægtefælles særeje. Det kan f.eks. være studiegæld, virksomhedsgæld, gæld til et familiemedlem mv. Det har i den forbindelse ingen betydning, om gælden er optaget før eller efter vielsesdagen.

 Hvornår bør gælden gøres til særeje?

  1. Hvis ægtefæller opretter særeje, der omfatter alene de ejendele, som de har erhvervet før ægteskabet, kan de samtidig med fordel overveje, om gælden også skal gøres til særeje Her kan de nemlig sikre sig, at gæld, der er optaget efter vielsesdagen, gøres til særeje.
  2. Hvis ægtefæller opretter særeje, der alene omfatter udvalgte ejendele, kan de samtidig overveje, om gælden skal også skal være særeje. I modsat fald vil alene dén gæld, der knytter sig til de ejendele, der er gjort til særeje, være særeje, mens al anden gæld, der ikke knytter sig til de ejendele, der er gjort til særeje, ikke være særeje, medmindre man aktivt gør det til særeje.

NB: Hvis der er særeje om alt, vil det ikke være nødvendigt at gøre gælden til særeje, da gælden i så fald automatisk vil være særeje.

Et særeje kan enten oprettes ved en ægtepagt, et gavebrev eller et testamente. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige fremgangsmåder.

Særeje ved ægtepagt

Ægtefæller, der opretter særeje, skal gøre det ved ægtepagt. Ægtepagten skal være skriftlig, være underskrevet og tinglyst, for at være juridisk gyldig.

Det er ligeledes vigtigt, at ægtefællerne forstår indholdet af ægtepagten. Hvis en af parterne ikke taler dansk, anbefaler vi, at man oversætter ægtepagten til et forståligt sprog.

Der skal betales en tinglysningsafgift på 1.750 kr. (2020-niveau) til tinglysningsretten i forbindelse med tinglysning af ægtepagten. Se vores guide til hvordan man tinglyser ægtepagt.

Særeje ved gavebrev eller testamente

Særeje kan også oprettes ved, at en gavegiver i et gavebrev eller en afdød i et testamente har bestemt, at gaven eller arven skal være modtagers særeje.

Ændring eller ophævelse af særeje oprettet ved ægtepagt

Særeje oprettet ved ægtepagt kan (som omtalt ovenfor) gælde for tid og evighed, være tidsbegrænset eller aftrappes med tiden.

Hvis særejet gælder for tid og evighed (tidsubestemt), kræver det at man opretter ny ægtepagt, hvor man ændrer eller ophæver særejet.

Hvis særejet er tidsbegrænset, vil særejet ophøre når tidsbegrænsningen ophør. Hvis særejet skal aftrappes med tiden, vil særejet ophøre gradvist i takt med, at der sker aftrapning af de tidsmæssige intervaller i særejet.

Den ene ægtefælle kan dermed ikke ensidigt ændre et særeje, og det gælder, selvom ændringen sker til fordel for den anden ægtefælle.

Endelig kan særeje også ophøre ved forbrug eller ved, at ægtefællerne ved ægtepagt har aftalt, at det, der træder i stedet for særeje, skal være delingsformue.

Ændring eller ophævelse af særeje oprettet ved gavebrev eller testamente

Særeje kan (som omtalt ovenfor) også være oprettet af tredjemand enten ved gave eller arv. Er det tilfældet, kan særeje kun ændres, hvis tredjemanden har bestemt dette i testamentet eller gavebrevet. Hvis tredjemanden har givet en gave, kan tredjemanden dog efterfølgende give samtykke. Hvis ægtefællerne opretter en ægtepagt i strid med tredjemandsbestemmelse, vil ægtepagten være juridisk ugyldig.

KOM I GANG​

1.

Online spørgeskema

2.

Tilret og godkend

3.

Modtage dokument

Legal doc benyttes af mange andre
Hvordan fungerer Legal Doc?
"I denne video kan du høre mig fortælle hvordan Legal Doc fungerer og hvordan du via vores online digitale platform kan oprette juridiske dokumenter nemt, sikkert og enkelt"
Louise Nielsen
Marketing

OPRET SÆREJE

- NEMT, SIKKERT OG ENKELT

HAR DU SPØRGSMÅL TIL SÆREJE?

Hvad er Legal Doc?

Danmarks bedste online platform for juridiske dokumenter

HAR DU SPØRGSMÅL TIL SÆREJE?
Eksempel på særeje
Kombinationssæreje
Scroll til toppen

COOKIES

Legal Doc

Det er dit valg

VI benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få gode råd om din juridiske sikkerhed

+1000 personer har tilmeldt sig nyhedsbrevet

Legal Doc benytter egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.