Normalt skal arven fordeles, når en person går bort – dette betegnes skifte af bo. Uskiftet bo er derimod betegnelsen for den situation, hvor arvfordelingen bliver udskudt til et senere tidspunkt, så arven efter den afdøde ikke falder straks.

Det er især den længstlevende ægtefælle, der har gavn af reglerne om uskiftet bo, fordi den længstlevende kan risikere at gå fra hus og hjem, hvis boet skiftes straks efter dødsfaldet, især hvis den længstlevendes økonomiske forhold hviler på væsentlige dele af boet.

Den længstlevende skal opfylde 3 betingelser for at sidde i uskiftet bo

1. Krav om delingsformue

• Der skal være delingsformue i ægteskabet eller en formueordning, der bliver til delingsformue, når en af parterne går bort.

2. Krav om solvens

• Den længstlevende ægtefælle skal være solvent – det vil sige råde over tilstrækkelige midler til at dække sine økonomiske forpligtelser.

3. Krav om samtykke fra særbørn

• Hvis der er særbørn, kan den længstlevende ægtefælle kun side i uskiftet bo med førstafdødes særbørn, hvis særbørnene giver samtykke. Ved særbørn forstås børn med andre end den nuværende partner (ægtefælle). Krav om samtykke fra børnene gælder ikke, hvis I har fælles børn. Hvis I allerede på nuværende tidspunkt vil have afklaret, om den efterlevende kan sidde i uskiftet bo, bør I tage en dialog med særbørnene med henblik på at få indhentet en forhåndssamtykkeerklæring. Det er nemlig ikke sikkert, at særbørn giver samtykke på et senere tidspunkt, når dødsfaldet er indtruffet.

Følgende fordele kan fremhæves:

Sikring af den efterlevende: Et skifte af boet kan som nævnt have den konsekvens, at længstlevende går fra hus og hjem, fordi den længstlevendes økonomiske forhold hviler på væsentlige dele af boet. Uskiftet bo giver dermed den længstlevende sikkerhed for, at vedkommende kan videreføre sit liv som hidtil.

Følgende ulemper kan fremhæves:

1. Begrænsninger i fri rådighed:Den længstlevende har ikke har fri rådighed over midlerne i boet. Læs mere om dette nedenfor.
2. Begrænsninger i et nyt ægteskab:Den længstlevende kan heller ikke indgå et nyt ægteskab, medmindre boet først skiftes.
3. Overtagelse af gælden:Den længstlevende overtager ikke kun aktiverne, men også passiver i boet, hvilket betyder, at den længstlevende overtager og hæfter førstafdødes gæld, herunder skattegæld.
4. Senere erhvervede formue:Hvis den længstlevende erhverver ny formue, mens vedkommende sidder i uskiftet bo, bliver den nye formue også en del af det uskiftede bo, medmindre formuen er gjort til fuldstændigt særeje.

Midlerne i det uskiftede bo består af den formuemasse, der er eller bliver til delingsformue ved dødsfaldet. Livsforsikringer, pensionsydelser eller lignede ydelser, som tilfalder den længstlevende ægtefælle, indgår som udgangspunkt ikke i det uskiftede bo, da disse rettigheder ikke skal deles ved skilsmisse.

Det samme gælder som udgangspunkt den længstlevendes egne livsforsikringer, pensionsrettigheder og lignende rettigheder. Du kan læse mere om pension og skilsmisse.

Arv, gave og livsforsikringer, som den længstlevende ægtefælle modtager af tredjemand, indgår heller ikke i det uskiftede bo, hvis den længstlevende anmoder om skifte inden tre måneder efter vedkommende har modtaget formuegodet.

Den længstlevende har som udgangspunkt en ejers rådighed over midlerne i boet. Det betyder, at den længstlevende kan disponere over aktiverne, som var de ejet af vedkommende.

Der er på den anden side også visse grænser for dispositionsfriheden. Den længstlevende kan kun forbruge, men ikke misbruge midlerne i boet. Det er hensynet til børnenes potentielle fremtidige arv, der begrunder, at den længstlevende ikke må misbruge midlerne i boet, mens vedkommende sidder i uskiftet bo.

Forskellen på forbrug og misbrug er ikke altid klar, men den kan beskrives på følgende måde:

Forbrug: Der vil være tale om forbrug, hvis den længstlevende bruger pengene i boet på daglige fornødenheder. Den længstlevende kan også forhøje sin levestandard og dermed øge sit forbrug. Det kan f.eks. være dyre indkøb, rejser mv. Den længstlevende kan som udgangspunkt også stille sikkerhed i boets midler. Den længstlevende kan også sælge aktiver eller give gaver, men gaver må ikke stå i misforhold til midlerne i boet.

Misbrug: Der vil være tale om misbrug, hvis den længstlevende har en ekstravagant og et fuldstændigt meningsløst forbrug. Hvis den længstlevende således væsentlig formindsker midlerne i boet eller fremkalder en nærliggende fare for dette, vil dette udgøre et misbrug. Som eksempler på misbrug kan nævnes uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug eller tegning af en uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning. Gaver eller andre begunstigelser til andre, der står i misforhold til boets midler, udgør også misbrug.

Senest 6 måneder efter at den afdøde er gået bort, skal den længstlevende ægtefælle indsende en opgørelse over boet til skifteretten. Den længstlevende skal bruge en særlig blanket (en såkaldt formueoversigt), som kan rekvireres på domstolene.dk. Arvingerne har til enhver tid ret at se formueoversigten.

Du kan oprette din forhåndssamtykkeerklæring med Legal Doc. Når du har oprettet samtykkeerklæringen, skal den blot dateres og underskrives af særbarnet (barnet med den tidligere partner). Samtykkeerklæringen vil herefter være juridisk gyldigt oprettet.

Der gælder ikke et krav om, at samtykkeerklæringen skal tinglyses, stemples, underskrives foran notar eller vitterlighedsvidner. Den skal blot dateres og underskrives af særbarnet.