Gift med fællesbørn

HVAD GÆLDER FOR JER, HVIS I IKKE HAR ET TESTAMENTE

Er man gift, og har man fællesbørn, gælder følgende arverækkefølge:

  • Ægtefælle (50%) og dine børn (50%)
  • Forældre (hvis din ægtefælle og børn eller børnebørn ikke er i live)
  • Søskende eller deres børn, dvs. din niecer, nevøer, osv. (hvis dine forældre ikke er i live)
  • Bedsteforældre (hvis hverken dine forældre, søskende, niecer, nevøer, osv. ikke er i live)
  • Den danske statskasse

Den længstlevende arver således 50%, mens dine børn arver den resterende 50% af arvebeholdningen. Nu hvor I har fællesbørn, kan den længstlevende også sidde i uskiftet bo.

Vær opmærksom på, at kusiner og fætre ikke arver, medmindre man opretter et testamente, hvor de bliver begunstiget.

HVORFOR KAN ET TESTAMENTE VÆRE EN FORDEL FOR JER?

1. Fordele i forhold til længstlevende

Selvom den længstlevende automatisk arver 50% af den afdødes formue, kan det være en fordel med et testamente, hvor man (gensidigt) sikrer hinanden bedst muligt (det vil sige så meget som muligt).

Dette gælder, selvom den længstlevende kan sidde i uskiftet bo, fordi ulempen ved uskiftet bo kan bl.a. være, at den længstlevende ikke kan blive boende i familiens hus, hvis han eller hun ikke handler inden for de grænser, der gælder for forbruge formuen i det uskiftede bo.

Den bedste løsning er derfor ofte, at man opretter et testamente, hvor man sikrer den længstlevende bedst muligt.

Er den længstlevende sikret bedst muligt, vil vedkommende modtage 15/16 af den samlede fællesformue, mens den resterende 1/16 af den samlede fællesformue vil gå til børnene, forudsat at man har delingsformue i ægteskabet.

Hvis man kombinerer testamentet med et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, kan den længstlevende udtage 31/32 af den samlede fællesformue, mens børnene må nøjes med at dele den resterende 1/32 af den samlede fælleformue. 

2. Fordele i forhold til børnene

Hvilke fordele kan et testamente skabe for børnene?

  1. Mere arve til børnene: Hvis børnene skal arve mere end 50% af den afdødes formue, skal dette ske ved et testamente.
  2. Fortrinsret: Har man flere børn og ønsker man, at én bestemt genstand skal tilgå et udvalgt barn, f.eks. et maleri, en cykel, osv., kan man sikre dette ved at oprette et testamente. Barnet får dermed en fortrinsret til aktivet/formuegenstanden.
  3. Særeje: Hvis barnets arv skal gøres til særeje, kan man bestemme dette i et testamente. Er dette ikke sikret ved et testamente, og har barnet delingsformue – tidligere formuefælleskab – i sit ægteskab, skal barnet dele arven med sin ægtefælle , hvis barnet bliver skilt.
  4. Båndlæggelse: Man kan også båndlægge barnets arv helt eller delvist, hvilket indebærer, at arven bliver udbetalt på et bestemt tidspunkt ude i fremtiden, som er fastsat på forhånd i testamentet. Man kan også betinge udløsningen af arven af, at der indtræder en bestemt begivenhed i barnets liv. Vær opmærksom på, at tvangsarven kun kan båndlægges, indtil barnet fylder 25 år. Det er desuden vigtigt at angive en begrundelse for båndlæggelsen i testamentet, fordi båndlæggelsen i modsat fald kan omgøres.
  5. Børn under 18 år: Hvis man har børn under 18 år, kan det også være hensigtsmæssigt at lave et børnetestamente. I et børnetestamente tilkendegiver man, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis indehaveren af forældremyndigheden går bort, inden barnet bliver myndigt. Det er Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), der bestemmer, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Hvis der er oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset som udgangspunkt følge de angivne ønsker i børnetestamentet, medmindre hensynet til barnets tarv taler imod dette. Desuden skal man være opmærksomme på, at hvis et barn under 18 år arver et beløb over 75.000 kr., skal beløbet anbringes i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut.

3. Fordele i forhold til en forening eller en person uden for familien

Hvis man ønsker en anden fordeling, end den som arveloven tilbyder, kan man også frit oprette et testamente. Man kan således (med respekt for reglerne om tvangsarv i arveloven) gøre bl.a. følgende:

  1. Begunstige hvem som helst: Man kan begunstige en hvilken som helst person. Det kan eksempelvis være en person, som man har en særlig tilknytning til, eksempelvis en nær ven. Det har i den forbindelse ingen betydning, om den begunstigede er et familiemedlem eller ej.
  2. Sum- eller genstandslegatar: Man kan også indsætte en sumlegatar eller genstandslegatar i testamentet, hvilket indebærer, at den indsatte person modtager enten en nærmere angivet pengesum (sumlegatar) eller en bestemt angiven genstand.
  3. Særeje: Man kan også bestemme, at arven skal være begunstigedes særeje, således at arven ikke deles med modtagerens ægtefælle ved en skilsmisse.
  4. Begrænsninger i testationsretten: Er man gift og har børn, skal man især være opmærksom på arvelovens regler om tvangsarv, som indebærer, at man ikke kan administrere over hele arven, da 1/4 af arven skal tilfalde ægtefællen og børnene, men man kan frit testere over resterende 3/4 af sin formue.

Sådan kommer du i gang

1.

Online spørgeskema

2.

Tilret og godkend

3.

Modtage dokument

"Juridiske eksperter opretter dit testamente"
Louise Nielsen
Marketing

Har du spørgsmål?

Scroll til toppen

Angiv din civilstatus

COOKIES

Legal Doc

Det er dit valg

VI benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få gode råd om din juriske sikkerhed

+1000 personer har tilmeldt sig nyhedsbrevet

Legal Doc benytter egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.