Gift med fællesbørn

HVAD GÆLDER FOR dig, HVIS du IKKE HAR ET TESTAMENTE?

Er du gift og har I fællesbørn, gælder følgende arverækkefølge:

  • Ægtefælle (50%) og dine børn (50%)
  • Forældre (hvis din ægtefælle og børn eller børnebørn ikke er i live)
  • Søskende eller deres børn, dvs. din niecer, nevøer, osv. (hvis dine forældre ikke er i live)
  • Bedsteforældre (hvis hverken dine forældre, søskende, niecer, nevøer, osv. ikke er i live)
  • Den danske statskasse

Den længstlevende arver således 50%, mens børnene arver den resterende 50% af arvebeholdningen. Nu hvor der er fællesbørn, kan den længstlevende også sidde i uskiftet bo.

Vær opmærksom på, at kusiner og fætre arver ikke, medmindre der er oprettet et testamente, hvor de bliver begunstiget.

HVORFOR KAN ET TESTAMENTE VÆRE EN FORDEL?

Fordele i forhold til længstlevende

Selvom din ægtefælle automatisk vil arve 50% af din formue, kan den bedste løsning ofte være at man opretter et testamente, hvor man sikre den længstlevende bedst muligt.

Dette gælder, selvom den længstlevende kan sidde i uskiftet bo, fordi ulempen ved uskiftet bo kan bl.a. være, at den længstlevende ikke kan blive boende i familiens hus, hvis han eller hun ikke handler inden for de grænser, der gælder for forbrug af formuen i det uskiftede bo.

Er den længstlevende sikret bedst muligt i et testamente, vil vedkommende modtage 15/16 af den samlede fællesformue, mens den resterende 1/16 af den samlede fællesformue vil gå til børnene, forudsat at der er delingsformue (formuefællesskab) i ægteskabet.

Hvis du kombinerer testamentet med et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, kan den længstlevende udtage hele 31/32 af den samlede fællesformue, mens barnet/børnene må nøjes med at dele den resterende 1/32 af den samlede fælleformue.

Fordele i forhold til børn

Hvis du vil begunstige børene i større omfang, end det, der følger af arveloven, kan du med fordel læse om de fordele, som et testamente kan have for børnene:

  1. Større arv til børnene: Hvis børnene skal arve mere end 50%, skal dette ske ved et testamente.
  2. Fortrinsret: Har du flere børn og ønsker du, at én bestemt genstand skal tilgå et udvalgt barn, f.eks. et maleri, en cykel, osv., kan du sikre dette via at oprette et testamente. Barnet får dermed en fortrinsret til aktivet/formuegenstanden.
  3. Særeje: Hvis barnets arv skal gøres til dets særeje, kan du bestemme dette i et testamente. Er dette ikke sikret ved testamentet, og har barnet delingsformue – tidligere formuefælleskab – i sit ægteskab, skal barnet dele arven med sin ægtefælle, hvis barnet bliver skilt.
  4. Båndlæggelse: Du kan også båndlægge barnets arv helt eller delvist, hvilket indebærer, at arven bliver udbetalt på et bestemt tidspunkt ude i fremtiden, som er fastsat på forhånd i testamentet. Du kan også betinge udløsningen af arven af, at der indtræder en bestemt begivenhed i barnets liv. Vær opmærksom på, at tvangsarven kun kan båndlægges indtil barnet fylder 25 år. Det er desuden vigtigt at angive en begrundelse for båndlæggelsen i testamentet, fordi båndlæggelsen kan omgøres, hvis den ikke er forsynet med en begrundelse.
  5. Børn under 18 år: Hvis du har børn under 18 år, kan det være hensigtsmæssigt at lave et børnetestamente. I et børnetestamente tilkendegiver du, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis børnene bliver forældreløse, inden de bliver myndige. Det er Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), der bestemmer, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Hvis der er oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset som udgangspunkt følge ønsket i børnetestamentet, medmindre hensynet til barnets tarv taler imod dette. Desuden skal du være opmærksomme på, at hvis et barn under 18 år arver et beløb over 75.000 kr., skal beløbet anbringes i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut.

3. Fordele i forhold til en forening eller person uden for familien

Hvis du foretrækker en anden fordeling, end den, som arveloven tilbyder, kan du også frit oprette et testamente. Du kan (med respekt for reglerne om tvangsarven) gøre bl.a. følgende:

  1. Begunstige hvem som helst: Du kan begunstige en hvilken som helst person. Det kan nogen som du har en særlig tilknytning til f.eks. en nær ven. Det har ingen betydning, om den begunstigede er et familiemedlem eller ej.
  2. Sum- eller genstandslegatar: Du kan også indsætte en sumlegatar eller genstandslegatar i testamentet, hvilket indebærer, at personen modtager enten en nærmere angivet pengesum (sumlegatar) eller en genstand (genstandslegatar).
  3. Særeje: Du kan også gøre arven til den begunstigedes særeje, hvilket indebærer, at arven ikke deles med modtagerens ægtefælle ved skilsmisse.
  4. Begrænsninger i testationsretten: Nu hvor du er gift, skal du især være opmærksom på arvelovens regler om tvangsarv, som indebærer, at du ikke kan administrere over hele arven, da 1/4 af arven skal tilfalde ægtefællen og børnene, men du kan frit testere over den resterende 3/4 af din formue.

Kom i gang

1.

Køb dokument

2.

Online spørgeskema

3.

Modtag og godkend

Legal doc benyttes af mange andre

HAR DU SPØRGSMÅL?

Hvad er Legal Doc?

Danmarks bedste platform for online rådgivning

Scroll til toppen

Angiv din civilstatus

COOKIES

Legal Doc

Det er dit valg

VI benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få gode råd om din juridiske sikkerhed

+1000 personer har tilmeldt sig nyhedsbrevet

Legal Doc benytter egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.