Single med børn

Single med børn

HVAD GÆLDER FOR DIG, HVIS DU IKKE HAR ET TESTAMENTE?

Er du enlig (single) og har du børn, gælder følgende arverækkefølge:

  • Børn eller børnebørn
  • Forældre (hvis dine børn eller børnebørn ikke er i live)
  • Søskende eller deres børn, dvs. din niecer, nevøer, osv. (hvis dine forældre ikke er i live)
  • Bedsteforældre (hvis hverken dine forældre, søskende, niecer, nevøer, osv. ikke er i live)
  • Den danske statskasse

Vær opmærksom på, at kusiner og fætre arver ikke, medmindre du opretter et testamente, hvor de bliver begunstiget.

HVORFOR KAN ET TESTAMENTE VÆRE EN FORDEL?

Fordele i forhold til børn

Hvis du vil begunstige børene i større omfang, end det, der følger af arveloven, kan du med fordel læse om de fordele, som et testamente kan have for børnene:

  1. Større arv til børnene:Hvis børnene skal arve mere end 50%, skal dette ske ved et testamente.
  2. Fortrinsret:Har du flere børn og ønsker du, at én bestemt genstand skal tilgå et udvalgt barn, f.eks. et maleri, en cykel, osv., kan du sikre dette ved at oprette et testamente. Barnet får dermed en fortrinsret til aktivet/formuegenstanden.
  3. Særeje:Hvis barnets arv skal gøres til dets særeje, kan du bestemme dette i et testamente. Er dette ikke sikret ved testamentet, og har barnet delingsformue – tidligere formuefælleskab – i sit ægteskab, skal barnet dele arven med sin ægtefælle, hvis barnet bliver skilt.
  4. Båndlæggelse:Du kan også båndlægge barnets arv helt eller delvist, hvilket indebærer, at arven bliver udbetalt på et tidspunkt ude i fremtiden, som er fastsat på forhånd i testamentet. Du kan også betinge udløsningen af arven af, at der indtræder en bestemt begivenhed i barnets liv. Vær opmærksom på, at tvangsarven kun kan båndlægges indtil barnet fylder 25 år. Det er desuden vigtigt at angive en begrundelse for båndlæggelsen i testamentet, fordi båndlæggelsen kan e.o. omgøres, hvis den ikke er forsynet med en begrundelse.
  5. Børn under 18 år:Hvis du har børn under 18 år, kan det være hensigtsmæssigt at lave et børnetestamente. I et børnetestamente tilkendegiver du, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis børnene bliver forældreløse, inden de bliver myndige. Det er Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), der bestemmer, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Hvis der er oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset som udgangspunkt følge ønsket i børnetestamentet, medmindre hensynet til barnets tarv taler imod dette. Desuden skal du være opmærksomme på, at hvis et barn under 18 år arver et beløb over 75.000 kr., skal beløbet anbringes i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut.

Fordele i forhold til en forening eller person uden for familien

Hvis du foretrækker en anden fordeling, end den, som arveloven tilbyder, kan du også frit oprette et testamente. Du kan gøre bl.a. følgende:

  1. Begunstige hvem som helst:Du kan begunstige en person eller en forening. Det har i den forbindelse ingen betydning, om den begunstigede er et familiemedlem eller ej.
  2. Sum- eller genstandslegatar: Dukan også indsætte en sumlegatar eller genstandslegatar i testamentet, hvilket indebærer, at personen modtager enten en nærmere angivet pengesum (sumlegatar) eller en genstand (genstandslegatar).
  3. Særeje:Du kan også bestemme om arven skal være den begunstigedes særeje, hvilket indebærer, at arven ikke deles med modtagerens ægtefælle ved skilsmisse.
  4. Begrænsninger i testationsretten: Nu hvor du har børn, skal du være opmærksom regler om tvangsarv, som indebærer, at du ikke kan administrere over hele arven, da 1/4 af arven skal tilfalde børnene, men du kan frit testere over den resterende 3/4 af din formue.
Kom I gang