Ugifte samlevende med fællesbørn

HVAD GÆLDER FOR JER, HVIS I IKKE HAR ET TESTAMENTE

Lever du i et ugift samlivsforhold og har I fællesbørn, gælder følgende arverækkefølge:

  • Børn
  • Forældre (hvis dine børn eller børnebørn ikke er i live)
  • Søskende eller deres børn, dvs. dine niecer, nevøer, osv. (hvis dine forældre ikke er i live)
  • Bedsteforældre (hvis hverken dine forældre, søskende, niecer, nevøer, osv. ikke er i live)
  • Den danske statskasse

Vær opmærksom på at der ikke er automatisk arveret mellem ugifte samlevende. Det gælder uanset, hvor længe I har boet sammen – mange tror nemlig, at man arver hinanden, når man har boet sammen i blot 2 år, hvilket (desværre) ikke korrekt. Din samlever arver med andre ord aldrig, medmindre der har oprettet et testamente.

HVORFOR KAN ET TESTAMENTE VÆRE EN FORDEL?

1. Fordele i forhold til partneren

Den længstlevende arver ikke efter den først afdøde. Vi anbefaler derfor, at du opretter et testamente (et udvidet samlevertestamente). Hvis der ikke har et testamente, hvor I tilgodeser hinanden, går hele arven automatisk til børnene, når én af jer går bort..

Vær opmærksom på arvelovens regler om tvangsarv, som indebærer, at man ikke kan administrere over hele arven, da 1/4 af arven skal tilfalde børnene.

2. Fordele i forhold til børn

De kan tænkes at du vil begunstige børene på en anden måde, end det, som følger af arveloven. Her kan du læse om de fordele som et testamente kan have for børnene:

  1. Fortrinsret: Har du har flere børn og ønsker du, at én bestemt genstand skal tilgå et udvalgt barn, f.eks. et maleri, en cykel, osv., kan du sikre dette ved at oprette et testamente. Barnet får dermed en fortrinsret til aktivet/formuegenstanden.
  2. Særeje: Hvis barnets arv skal gøres til dets særeje, kan du bestemme dette i et testamente. Er dette ikke sikret ved testamentet, og har barnet delingsformue – tidligere formuefælleskab – i sit ægteskab, skal barnet dele arven med sin ægtefælle, hvis barnet bliver skilt.
  3. Båndlæggelse: Du kan også båndlægge barnets arv helt eller delvist, hvilket indebærer, at arven bliver udbetalt på et bestemt tidspunkt ude i fremtiden, som er fastsat på forhånd i testamentet. Du kan også betinge udløsningen af arven af, at der indtræder en bestemt begivenhed i barnets liv. Vær opmærksom på, at tvangsarven kun kan båndlægges indtil barnet fylder 25 år. Det er desuden vigtigt at angive en begrundelse for båndlæggelsen i testamentet, fordi båndlæggelsen kan e.o. omgøres, hvis den ikke er forsynet med en begrundelse.
  4. Børn under 18 år: Hvis du har børn under 18 år, kan det også være hensigtsmæssigt at lave et børnetestamente. I et børnetestamente tilkendegiver du, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis de bliver forældreløse, inden de bliver myndige. Det er Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), der bestemmer, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Hvis der er oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset som udgangspunkt følge ønsket i børnetestamentet, medmindre hensynet til barnets tarv taler imod dette. Desuden skal du være opmærksomme på, at hvis et barn under 18 år arver et beløb over 75.000 kr., skal beløbet anbringes i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut.

3. Fordele i forhold til en forening eller person uden for familien

Hvis du foretrækker en anden fordeling, end den, som arveloven tilbyder, kan du også frit oprette et testamente. Du kan (med respekt for reglerne om tvangsarven) gøre bl.a. følgende:

  1. Begunstige hvem som helst: Du kan begunstige en hvilken som helst person. Det kan eksempelvis være en person, som du har en særlig tilknytning til eksempelvis en nær ven. Det har i den forbindelse ingen betydning, om den begunstigede er et familiemedlem eller ej.
  2. Sum- eller genstandslegatar: Du kan også indsætte en sumlegatar eller genstandslegatar i testamentet, hvilket indebærer, at personen modtager enten en nærmere angivet pengesum (sumlegatar) eller en genstand (genstandslegatar).
  3. Særeje: Du kan også bestemme om arven skal være begunstigedes særeje, hvilket indebærer, at arven ikke deles med modtagerens ægtefælle ved skilsmisse.
  4. Begrænsninger i testationsretten: Nu hvor du har børn, skal du især være opmærksom på arvelovens regler om tvangsarv, som indebærer, at du ikke kan administrere over hele arven, da 1/4 af arven skal tilfalde børnene, men du kan frit testere over den resterende 3/4 af din formue.

Kom i gang

1.

Køb dokument

2.

Online spørgeskema

3.

Modtag og godkend

Legal doc benyttes af mange andre

HAR DU SPØRGSMÅL?

Hvad er Legal Doc?

Danmarks bedste platform for online rådgivning

Scroll til toppen

Angiv din civilstatus

COOKIES

Legal Doc

Det er dit valg

VI benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få gode råd om din juridiske sikkerhed

+1000 personer har tilmeldt sig nyhedsbrevet

Legal Doc benytter egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.