Ugifte samlevende med særbørn

HVAD GÆLDER FOR JER, HVIS I IKKE HAR ET TESTAMENTE

Er man ugifte samlevende, og har man særbørn (eller både fælles- og særbørn, således at man er en sammenbragt familie), gælder følgende arverækkefølge:

  • Børn (100%)
  • Forældre (hvis din ægtefælle og børn eller børnebørn ikke er i live)
  • Søskende eller deres børn, dvs. din niecer, nevøer, osv. (hvis dine forældre ikke er i live)
  • Bedsteforældre (hvis hverken dine forældre, søskende, niecer, nevøer, osv. ikke er i live)
  • Den danske statskasse

Vær opmærksom på, at der ikke er automatisk arveret mellem samlevere, hvis man lever i et papirløst ægteskab. Det gælder uanset, hvor længe man har boet sammen – mange tror nemlig, at man arver hinanden, når man har boet sammen i blot 2 år, hvilket (desværre) ikke korrekt. Din samlever arver med andre ord aldrig, medmindre man har oprettet et testamente.

HVORFOR KAN ET TESTAMENTE VÆRE EN FORDEL FOR DIG?

1. Fordele i forhold til partneren

Arvelovens udgangspunkt er, at der ikke er en automatisk arveret for ugifte samlevende, når én af parterne i parforholdet går bort.

Vi anbefaler derfor, at man opretter et testamente (et udvidet samlevertestamente). Hvis man ikke har et testamente, hvor man tilgodeser hinanden, går hele arven automatisk til børnene, når én af parterne i parforholdet går bort.

Vær opmærksom på arvelovens regler om tvangsarv, som indebærer, at man ikke kan administrere over hele arven, da 1/4 af arven skal tilfalde børnene.

2. Fordele i forhold til børn

Hvilke fordele kan et testamente skabe for børnene?

  1. Mere arve til børnene: Hvis børnene skal arve mere end 50% af den afdødes formue, skal dette ske ved et testamente.
  2. Fortrinsret: Har man flere børn og ønsker man, at én bestemt genstand skal tilgå et udvalgt barn, f.eks. et maleri, en cykel, osv., kan man sikre dette ved at oprette et testamente. Barnet får dermed en fortrinsret til aktivet/formuegenstanden.
  3. Særeje: Hvis barnets arv skal gøres til særeje, kan man bestemme dette i et testamente. Er dette ikke sikret ved et testamente, og har barnet delingsformue – tidligere formuefælleskab – i sit ægteskab, skal barnet dele arven med sin ægtefælle, hvis barnet bliver skilt.
  4. Båndlæggelse: Man kan også båndlægge barnets arv helt eller delvist, hvilket indebærer, at arven bliver udbetalt på et bestemt tidspunkt ude i fremtiden, som er fastsat på forhånd i testamentet. Man kan også betinge udløsningen af arven af, at der indtræder en bestemt begivenhed i barnets liv. Vær opmærksom på, at tvangsarven kun kan båndlægges, indtil barnet fylder 25 år. Det er desuden vigtigt at angive en begrundelse for båndlæggelsen i testamentet, fordi båndlæggelsen i modsat fald kan omgøres.
  5. Børn under 18 år: Hvis man har børn under 18 år, kan det også være hensigtsmæssigt at lave et børnetestamente. I et børnetestamente tilkendegiver man, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis indehaveren af forældremyndigheden går bort, inden barnet bliver myndigt. Det er Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), der bestemmer, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Hvis der er oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset som udgangspunkt følge de angivne ønsker i børnetestamentet, medmindre hensynet til barnets tarv taler imod dette. Desuden skal man være opmærksomme på, at hvis et barn under 18 år arver et beløb over 75.000 kr., skal beløbet anbringes i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut.

 3. Fordele i forhold til en forening eller person uden for familien

Hvis du ønsker en anden fordeling, end den som arveloven tilbyder, kan du også frit oprette et testamente. Du kan således (med respekt for reglerne om tvangsarv) gøre følgende:

  1. Begunstigelse: Du kan begunstige en hvilken som helst person. Det kan eksempelvis være en person, som du har en særlig tilknytning til, eksempelvis en nær ven. Det har i den forbindelse ingen betydning, om den begunstigede er et familiemedlem eller ej.
  2. Sum- eller genstandslegatar: Du kan også indsætte en sumlegatar eller genstandslegatar i testamentet, hvilket indebærer, at en person efter dig skal arve enten en bestemt angivet pengesum (sumlegatar) eller en bestemt angiven genstand.
  3. Særeje: Du kan også bestemme, at arven skal være begunstigedes særeje, således at arven ikke deles med arvingens ægtefælle i anledning af en skilsmisse.
  4. Begrænsninger i din testationsret: Nu hvor du er gift og har børn, skal du være opmærksom på reglerne om tvangsarv, som indebærer at du ikke kan administrere over hele arven, da 25 % af arvelodden skal tilfalde dine livsarvinger og ægtefælle, men du kan frit testere over resterende 75 % af din formue.

 4. Sikring af et særbarn efter den længstlevende

 Er man en sammenbragt familie, er arvereglerne med hensyn til arvens fordeling mellem børnene forskellig for fællesbørn og særbørn.

Hvis man f.eks. vælger at sikre hinanden bedst muligt (det vil sige så meget som muligt) ved et testamente, er det vigtigt, at testamentet også indeholder en bestemmelse om, hvorvidt den førstafdødes særbørn også skal tilgodeses, når den længstlevende går bort.

Dette skal ses i lyset af, at børn kun arver efter deres biologiske forældre, hvilket indebærer, at arven vil gå til den længstlevendes (og ikke den førstafdødes) livsarvinger, når den længstlevende går bort på et senere tidspunkt.

Ved at tage stilling til dette allerede på nuværende tidspunkt, sikrer man sig, at den førstafdødes særbørn ikke bliver “snydt” på et senere tidspunkt. Vær opmærksom på, at særbørnene aldrig kan fratages tvangsarv.

Stillingtagen til særbørenes arv efter den længstlevende er således vigtig, hvis den længstlevende partner er sikret bedst muligt (det vil sige så meget som muligt) i testamentet, og børnenes arv er (dermed automatisk) begrænset til tvangsarv. 

Sådan kommer du i gang

1.

Online spørgeskema

2.

Tilret og godkend

3.

Modtage dokument

"Juridiske eksperter opretter dit testamente"
Louise Nielsen
Marketing

Har du spørgsmål?

Scroll til toppen

Angiv din civilstatus

COOKIES

Legal Doc

Det er dit valg

VI benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få gode råd om din juriske sikkerhed

+1000 personer har tilmeldt sig nyhedsbrevet

Legal Doc benytter egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.