Afdøde personer

Du kan få afdækket, om en person er gået bort, og om den afdøde har efterladt et testamente. Bliv ligeledes klogere på dén proces, der umiddelbart følger, når en person går bort.

#1: dødsattest - hvad er det?

Når en person går bort, skal man udarbejde en dødsattest om den afdøde. Det er en læge, der udsteder dødsattesten. Hvis den afdøde er gået bort i eget hjem, vil det typisk være egen læge eller vagtlægen, der påser den afdøde og udsteder dødsattesten. Hvis den afdøde derimod er gået bort på sygehuset, vil det være lægen på sygehuset, der udsteder dødsattesten.

Den læge, der udsteder dødsattesten, anmelder herudover dødsårsagen til Sundhedsstyrelsen via Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) med henblik på indberetning af dødsårsagen i Dødsårsagsregisteret.

#2: dødsfaldets anmeldelse til kirkekontoret og dødsbobehandlingen

Dødsfaldet skal også anmeldes til kirkekontoret (Den Elektroniske Kirkebog) senest 2 hverdage efter dødsfaldet med henblik på begravelse eller kremering af den afdøde. Anmeldelsen til kirkekontoret betegnes dødsanmeldelsen.

Dødsanmeldelsen sker via borger.dk, og man kan enten selv foretage anmeldelsen eller uddelegere opgaven til en bedemand. Samtidig begynder arbejdet med skifte af dødsboet, og her er det, skifteretten tager sig af opgaven.

Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet fra Kirkeministeriet, idet dødsanmeldelsen til kirkekontoret indebærer, at sognepræsten for det sogn, hvor den afdøde havde bopæl, underretter skifteretten om dødsfaldet.

Skifteretten skriver indledningsvist til den kontaktperson, der er angivet i dødsannoncen, med henblik på et møde om boets behandling. Det skal bemærkes, at skifteretten ikke træffer beslutninger uden om arvinger, medmindre de giver fuldmagt.

Ovenstående proces gælder desuden også for dødsfald, der finder sted om bord på et skib eller en flyvemaskine, forudsat at skibets eller flyvemaskinens ankomststed efter dødsfaldet er en dansk havn eller lufthavn.

#3: Hvordan finder man nyligt afdøde personer?

Man kan finde dødsannoncer på internettet eller i avisen. Herudover kan man benytte CPR-registeret, og hvis den afdøde gik bort før 1970, skal man lede i de manuelle registerkort, der enten ligger hos de enkelte kommuner eller i Statens Arkiv. I det følgende kan man læse mere om de enkelte fremgangsmåder.

 

–Find afdøde i dødsannoncer

De lokaler aviser indrykker dødsannoncer, men det kan være svært at følge med i alle landets aviser. Et alternativ er derfor internettet, hvor der findes forskellige digitale løsninger. Et eksempel på digitale dødsannoncer er f.eks. afdøde.dk, hvorfra man kan læse dødsannoncer fra en lang række aviser helt gratis i onlineform. På afdøde.dk kan man således se dødsannoncer fra hele landet, ligesom man kan abonnere på dødsannoncer fra et bestemt område i landet. Afdøde.dk er i skrivende stund den største side for dødsannoncer i Danmark.

Dødsannoncer er ikke et lovkrav. Det er nemlig pårørende til den afdøde, der indrykker en dødsannonce i en avis og på internettet, for at underrette venner og bekendte om den afføde. Af samme grund kan man ikke altid være sikker på, at en annonce om den afføde indrykkes i en avis eller på internettet, idet der kan være pårørende til den afdøde, der fravælger at indtrykke en dødsannonce.

Udover afføde.dk findes der en række andre digitale platforme, hvor man kan finde afdøde. Det kan f.eks. være aneguf.dk, modstand.natmus.dk, DK-gravsten.dk mv.

 

–Find afdøde i cpr-registeret

Man kan også få oplysninger om den afdødes dødsdato og sidste kendte adresse i CPR-registeret. I så fald skal man anmode CPR-registeret om at få udleveret oplysningerne – denne anmodning betegnes anmodning om adresseforespørgsel.

For at lave anmodning om adresseforespørgsel og dermed få udleveret oplysninger om den afdøde via CPR-registeret skal man kunne identificere den afdøde. Dette kan ske ved, at man i anmodningen til CPR-registeret angiver personens i) navn og fødselsdag, ii) navn og adresse, eller iii) navn og cpr-nummer. Bemærk, at kombination af navn og adresse ikke kan bruges, hvis adressen er fra før år 1972, idet adresser før 1972 ikke findes elektronisk form.

Anmodningen om adresseforespørgsel koster desuden op til 86 kr. (2020), hvilket gælder, selvom det ikke er sikkert, at anmodningen fører til, at man finder den afdøde. Lav en anmodning om adresseforespørgsel.

 

–Find afdøde i det manuelle registerkort:

Hvis en person ikke findes i CPR-registeret, skyldes det formentligt, at afdøde gik bort før 1968-1978. CPR-registeret er nemlig fra 1968, hvorefter der fulgte en indførelsesperiode.

Hvis man ikke kan finde den afdøde i CPR-registeret, så må man gøre det på anden måde. Man kan f.eks. søge i de manuelle registerkort, der indeholder oplysninger om den afdødes første eller sidste kendte adresse i tidsrummet fra ca. 1924 til ca. 1970.

Før indførelse af CPR-registeret fandtes personoplysninger i de manuelle registerkort, som blev ført af de enkelte kommuner. De fleste kommuner har sidenhen afleveret kortene til Statens Arkiv, men der findes stadig kommuner, der har kortene. Københavns Kommune er et eksempel på en kommune, der stadig har de manuelle registerkort hos kommunen.

Skal man søge i de manuelle registerkort, kan det således enten ske via Statens Arkiv eller via de enkelte kommuner, hvis kommunen endnu ikke har afleveret kortene til Statens Arkiv.

Hvis man søger i Statens arkiver, skal man desuden gøre det via Rigsarkivet, hvor man bestiller oplysninger fra de manuelle registerkort mod betaling. Søgningen er betinget af, at man kender navn samt fødselsdato på den afdøde, som man eftersøger. Hvis man søger efter en kvinde, der var gift, skal man også kende til hendes mands navn, eftersom gifte kvinder dengang blev ført på mandens registerkort.

#4: testamente efter den afdøde

Når man har fastlagt, om en person er gået bort, er det næste spørgsmål ofte, om man arver efter den afdøde.

Hvorvidt man arver efter den afdøde, skal som udgangspunktet fastslås på baggrund af arveloven, men det kan også tænkes, at den afdøde har efterladt et testamente. Et relevant spørgsmål er således, hvorvidt der eksisterer et testamente efter den afdøde. Fastlæggelsen heraf vil afhænge af, om der eksisterer et notartestamente eller vidnetestamente.

Notartestamente: Det særlige ved notartestamente er, at alle arvinger får automatisk besked om testamentet, når en person går bort. Dette er begrundet i, at notartestamentet bliver lagt i Centralregistret for Testamenter, hvilket indebærer, at skifteretten automatisk får besked om testamentet efter den afdøde. Man kan dermed være sikker på, at den afdødes ejendele bliver fordelt i overensstemmelse med det angivne i testamentet. Læs mere om notartestamente.

Vidnetestamente: Ulempen ved vidnetestamentet er, at man ikke får en automatisk besked om testamentet, idet vidnetestamentet bliver ikke opbevaret i Centralregisteret for Testamenter. Dette indebærer bl.a., at man ikke være sikker på at vidnetestamentet kommer frem efter den afdøde, og man skal således selv gøre de tiltag, der er nødvendige for at afdække, om den afdøde har efterladt et testamente. Hvis man opdager, at den afdøde har efterladt et testamente, hvor man er indsat som arving, bør man straks og uden ugrundet ophold underrette skifteretten med henblik på at komme i betragtning som arving efter den affdøde. Læs mere om vidnetestamente.

I forlængelse af ovenstående skal Legal Doc for en god ordens skyld henlede opmærksom på, at man bør tage en samtale med sine nærmeste og få afdækket, om der er oprettet et testamente, idet dette kan medvirke til at sikre, at man undgår fremtidige problemer, hvilket f.eks. kan være problemer forbundet at lede efter et testamente efter den afdøde.

OPret testamente

1.

Køb dokument

2.

Online spørgeskema

3.

Modtag og godkend

Legal doc benyttes af mange andre
Hvordan fungerer Legal Doc?
"I denne video kan du høre mig fortælle hvordan Legal Doc fungerer og hvordan du via vores online digitale platform kan oprette juridiske dokumenter nemt, sikkert og enkelt"
Louise Nielsen
Marketing

HAR DU SPØRGSMÅL?

HAR DU SPØRGSMÅL TIL TESTAMENTE?

OPRET TESTAMENTE

- NEMT, SIKKERT OG ENKELT

Scroll til toppen

Angiv din civilstatus

COOKIES

Legal Doc

Det er dit valg

VI benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få gode råd om din juridiske sikkerhed

+1000 personer har tilmeldt sig nyhedsbrevet

Legal Doc benytter egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Vi benytter cookies til at spore brug af hjemmesiden. Læs mere om hvordan vi bruger cookies og hvordan du kan fravælge cookies under vores persondatapolitik.