Her skal man tage stilling til, om arven skal være fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
Hvis man gør arven til fuldstændigt særeje, vil dette indebære, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle, uanset om arvingen bliver skilt eller går bort.
Hvis man derimod gør arven til kombinationssæreje, vil dette indebære, at arvingen beholder arven, hvis vedkommende bliver skilt, men hvis én af parterne går bort, bliver den afdødes ejendele til delingsformue, mens den længstlevendes ejendele bliver til fuldstændigt særeje og ikke indgår i delingen.
Hvis man således vælger kombinationssæreje i testamentet, og arvingen dør som den første, vil vedkommendes ægtefælle arve dén del arven, som man har givet til sin arving, men hvis arvingen bliver skilt eller overlever sin partner, indgår arven ikke i ligedelingen.
Her skal man tage stilling til, om arvingen skal have tilladelse til at ændre særejebestemmelsen på et senere tidspunkt.