GF – Testamente til samlevere

Spørgeskema til testamente for samlevere

1Testamenteform

2Oplysninger

3Livsarvinger

4Arvens fordeling

5Fortrinsret

6Særeje for arvinger

7Båndlæggelse

8Øvrige forhold

9Kontaktoplysninger

1. TESTAMENTEFORM

1.1. Hvilket type testamente ønsker I at oprette?*Forskellen på notartestamente og vidnetestamente er, at notartestamentet skal underskrives hos en notar i den lokale byret, mens vidnetestamentet skal underskrives under tilstedeværelse af mindst to vidner.

Vi anbefaler et notartestamente fordi det er det sikreste testamente.

Du også kan indsætte en bortkomstklausul i testamentet, hvilket betyder, at du til enhver tid kan rekvirere en genpart af testamentet i notarialkontorets arkiv, hvis originalen bortkommer - den samme mulighed har du ikke med et vidnetestamente.

1.2. Skal testamentet være et udvidet samlevertestamente?(Required)

BEKÆFTELSE(Required)

Vi er bekendt med, at et udvidet samlevertestamente kun er gyldigt, hvis:

1) Ingen af os er gift, frasepareret eller sidder i uskiftet bo,
2) Ingen af os har oprettet et udvidet samlevertestamente, som giver en anden samlever arveret, og
3) Vi venter, har eller har haft et fælles barn ELLER har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold sidste to år.

2. OPLYSNINGER

Fulde navn (SAMLEVER #1):(Required)

Cpr-nummer:

Fulde navn (SAMLEVER #2):(Required)

Cpr-nummer:

Har I samme folkeregisteradresse?

ANGIV JERES FÆLLES BOPÆLSOPLYSNINGER

Adresse:(Required)

Post nummer:(Required)

By:(Required)

Siden hvornår har I levet levet sammen?(Required)

SAMLEVER #1's BOPÆLSOPLYSNINGER

Adresse (samlever #1):(Required)

Post nummer:(Required)

By:(Required)

SAMLEVER #2's BOPÆLSOPLYSNINGER

Adresse (samlever #2):(Required)

Post nummer:(Required)

By:(Required)

3. LIVSARVINGER

3.1. Har I adopteret eller bortadopteret et barn før?*Her skal man oplyse, om man enten hver for sig eller i fællesskab har adopteret eller bortadopteret et barn på et tidligere tidspunkt.

3.1.1. Hvem af jer har adopteret eller bortadopteret et barn eller flere børn?(Required)

3.2. Har I livsarvinger?Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn mv.

Fælles livsarvinger er børn mv. som man har sammen med sin nuværende partner.

Egne livsarvinger (særbørn) er børn, som én af parterne i forholdet er forælder til – altså børn fra et tidligere forhold.

Har I både egne livsarvinger og fælles livsarvinger skal I afkrydse alle felter.

Nej, ingen af os har livsarvinger

Ja, jeg har egne livsarvinger (særbørn)

Ja, min samlever har egne livsarvinger (særbørn)

Ja, vi har fælles livsarvinger (fælles børn)

DINE LIVSARVINGER (SÆRBØRN)

Her skal du angive oplysninger om dine egne børn.

Hvis du har børn, der er gået bort, men som har efterladt sig livsarvinger, skal du ligeledes angive oplysninger om disse – det vil sige oplysninger om det afdødes barns nulevende livsarvinger. Oplysninger om dit afdøde barns nulevende børn er altså kun relevante, hvis de afdøde børn har efterladt sig livsarvinger.

Din egne børn der lever:

Navn:

Dato (fødselsdato):

Din egne afdøde børns nulevende børn:

Navn:

Dato (fødselsdato):

DIN SAMLEVERS LIVSARVINGER (SÆRBØRN)

Her skal din partner angive oplysninger om sine egne børn.

Hvis din partner har børn, der er gået bort, men som har efterladt sig livsarvinger, skal din partner ligeledes angive oplysninger om disse – det vil sige oplysninger om de afdøde børns nulevende livsarvinger. Oplysninger om din partners afdøde børns nulevende børn er altså kun relevante, hvis de afdøde børn har efterladt sig livsarvinger.

Din samlevers børn der lever:

Navn:

Dato (fødselsdato):

Din samlevers afdøde børns nulevende børn:

Navn:

Dato (fødselsdato):

FÆLLESLIVSARVINGER (FÆLLES BØRN)

Her skal I angive oplysninger om jeres fælles børn – det vil sige de børn, I har fået sammen med hinanden.

Hvis I har fælles børn, der er gået bort, men som har efterladt sig livsarvinger, skal I ligeledes angive oplysninger om disse – det vil sige oplysninger om de afdødes børns nulevende livsarvinger. Oplysninger om jeres afdøde børns nulevende børn er altså relevante, hvis de afdøde børn har efterladt sig livsarvinger (børn, børnebørn mv.)

Jeres fællesbørn der lever:

Navn:

Dato (fødselsdato):

Jeres afdøde fællesbørns nulevende børn:

Navn:

Dato (fødselsdato):

4. ARVENS FORDELING

4.1. Hvordan skal arven deles, når én af jer går bort?*Her kan du læse hvorfor I enten kan arve “alt” eller “mest muligt” efter hinanden.

Hvis I har børn – uanset om det er særbarn eller fælles børn – vil det stå af testamentet, at I skal arve “mest muligt” efter hinanden.

Hvis I derimod ikke har børn, vil det stå i testamentet at I skal arve “alt” efter hinanden.

Forskellen skyldes arvelovens regler om tvangsarv, som indebærer, at en vis procentdel af arven skal tilfalde livsarvingerne, hvorfor I ikke kan arve “alt”, hvis den afdøde har livsarvinger.

Har I livsarvinger og vælger I at arve “mest muligt” efter hinanden, vil livsarvinger samtidig blive tilgodeset “mindst muligt”. Dette gælder uanset om I har fælles- eller særlivsarvinger.

4.2. Hvordan skal arven fordeles, når den længstlevende af jer går bort (eller hvis I går bort samtidig)?*Er der ikke livsarvinger, og vil der således ikke være livsarvinger, når den længstlevende går bort, skal I vælge b: “Vi ønsker en anden fordeling af arven”, hvorefter I skal tage stilling til, hvordan arven skal fordeles, når den længstlevende går bort.

4.2.1. Hvordan skal arvens fordeles, hvis du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle?(Required)

Arvingens navn

Relationen til personen

Arvens størrelse

Skal arven modtages som arv eller legat?

Her skal du angive oplysninger om dine arvinger, hvis man lægger til grund, at du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle. Det vil sige oplysninger om dine arvinger, hvis din partner ikke overlever dig eller går bort samtidig som dig. Hvis der er flere arvinger, skal du angive alle arvingernes fulde navne og arvens størrelse for hver arving.

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

4.2.2. Hvordan skal arvens fordeles, hvis din samlever dør som den sidste eller samtidig med dig?(Required)

Arvingens navn

Relationen til personen

Arvens størrelse

Skal arven modtages som arv eller legat?

Her skal din partner angive oplysninger om sine arvinger, hvis man lægger til grund, at din ægtefælle dør som den sidste eller samtidig med dig. Det vil sige oplysninger om din ægtefælles arvinger, hvis vedkommende ikke overlever dig eller går bort samtidig som dig. Hvis der er flere arvinger, skal din ægtefælle angive alle arvingernes fulde navne og arvens størrelse for hver arving.

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

4.1.1. Hvordan skal arvens fordeles, hvis du dør først?(Required)

Arvingens navn

Relationen til personen

Arvens størrelse

Skal arven modtages som arv eller legat?

I har valgt, at den længstlevende ikke skal arve alt/mest muligt, når én af jer går bort. Du skal således angive oplysninger om dine arvinger og arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at du dør som den første. Hvis der er flere arvinger, som skal tilgodeses efter dig, skal du angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne samt arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

Et eksempel kunne således være, at din ægtefælle arver 50% og dine livsarvinger arver 50%. Et andet eksempel kunne også være, at din ægtefælle skal have “mindst mulig”, og dine livsarvinger skal arve “mest mulig” (husk at indsætte navn på alle børn ved hjælp af plus-funktionen.

4.1.2. Hvordan skal arvens fordeles, hvis du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle?(Required)

Arvingens navn

Relationen til personen

Arvens størrelse

Skal arven modtages som arv eller legat?

Du skal angive oplysninger om dine arvinger og arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle. Det vil sige oplysninger om dine arvinger, hvis din ægtefælle ikke overlever dig. Hvis der er flere arvinger, skal du angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne og arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

4.1.3. Hvordan skal arvens fordeles, hvis din samlever dør først?(Required)

Arvingens navn

Relationen til personen

Arvens størrelse

Skal arven modtages som arv eller legat?

I har valgt, at den længstlevende ikke skal arve alt/mest muligt, når én af jer går bort. Nu skal din partner indtaste oplysninger om sine arvinger og arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at din partner dør som den første. Hvis der er flere arvinger, som skal tilgodeses efter din partner, skal din partner angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne samt arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%) eller “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

Et eksempel kunne således være, at du arver 50% efter din partner, og din partners livsarvinger arver 50%. Et andet eksempel kunne også være, at du skal have “mindst mulig” efter din partner, og din partners livsarvinger skal arve “mest mulig” (husk at indsætte navn på alle børn ved hjælp af plus-funktionen).

4.1.4. Hvordan skal arvens fordeles, hvis din samlever dør som den sidst eller samtidig med din dig?(Required)

Arvingens navn

Relationen til personen

Arvens størrelse

Skal arven modtages som arv eller legat?

Din partner skal angive oplysninger om sine arvinger samt arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at din partner dør som den sidste eller samtidig med dig. Det vil sige oplysninger om din partners arvinger, hvis vedkommende overlever dig eller går bort samtidig som dig. Hvis der er flere arvinger, skal din partner angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne samt arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

5 FORTRINSRET

Skal en arving have fortrinsret til bestemte dele af boet?Her skal man tage stilling til, om nogen af arvingerne skal have en såkaldt fortrinsret til at udtage arven i bestemte dele af boet? Det kan f.eks. være fast ejendom, køretøj, bankkonto mv.

Vær opmærksom på, at fortrinsretten konstituerer en ret og ikke en pligt for arvingen til at udtage bestemte aktiver i boet.

Vær også opmærksom på, at hvis værdien af aktivet overstiger arvingens arvelod, skal arvingen betale det overskydende beløb til boet.

Arvingens navn

Relationen til arvingen

Formuegenstand

Oplys hvilke arvinger skal have fortrinsretten og beskriv de aktiver, som arvingen skal have fortrinsret til.

Hvis det er muligt, bedes du udspecificere aktivet, som arvingen skal have fortrinsret til:

1. Hvis det således drejer sig om fast ejendom i form af hus, skal man angive adressen, matrikelnummer og tinglyst areal.
2. Er det en ejerlejlighed, skal man (udover adressen, matrikelnummeret og tinglyst areal) også angive ejendommens nummer.
3. Er det en andelslejlighed, skal man angive navnet på andelsforeningen, andelsboligsnummer, matrikelnummer – derimod skal man ikke give oplysninger om tinglyst areal.
4. Hvis det drejer sig om et køretøj i form af en bil eller motorcykel, skal man angive køretøjets mærke, registreringsnummer og stelnummer.
5. Hvis det drejer sig om et kapitalselskab (A/S eller ApS), skal man angive virksomhedens navn, cvr.-nr., antal ejerandele og nominel værdi, hvilket f.eks. kan være 50 anparter med en nominel værdi på 1000 kr. pr. styk.
6. Hvis det drejer sig om værdipapirer, skal man angive navnet på bank, værdipapirdepot og skæringsdatoen.
7. Hvis det drejer sig om pensionskonti, skal man indtaste navnet på bank, policenummer og skæringsdatoen.
Hvis det drejer sig om andre ejendele, skal man klart og tydeligt beskrive de ejendele, som skal være omfattet af fortrinsretten.

En bestemmelse om fortrinsret kan f.eks. være sålydende: “Min datter, Bente Pedersen, skal have fortrinsret til at udtage sommerhuset i Skive som en del af sin arv.”

6. SÆREJE FOR ARVINGER

Skal arven skal være arvingens særeje?*Her kan du tage stilling til, om arven skal være arvingens særeje.

6.1. Hvilken særejeform skal gælde for arven?(Required)

Her skal man tage stilling til, om arven skal være fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.

Hvis man gør arven til fuldstændigt særeje, vil dette indebære, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle, uanset om arvingen bliver skilt eller går bort.

Hvis man derimod gør arven til kombinationssæreje, vil dette indebære, at arvingen beholder arven, hvis vedkommende bliver skilt, men hvis én af parterne går bort, bliver den afdødes ejendele til delingsformue, mens den længstlevendes ejendele bliver til fuldstændigt særeje og ikke indgår i delingen.

Hvis man således vælger kombinationssæreje i testamentet, og arvingen dør som den første, vil vedkommendes ægtefælle arve dén del arven, som man har givet til sin arving, men hvis arvingen bliver skilt eller overlever sin partner, indgår arven ikke i ligedelingen.

6.2. Skal særejet gælde for alle arvinger?(Required)

6.2.1. Hvilke udvalgte arvinger skal særejebestemmelsen skal gælde for?(Required)

Navn

Relationen til arvingen/legataren

6.2.2. Skal arvingen kunne ændre særejebestemmelsen?(Required)

Her skal man tage stilling til, om arvingen skal have tilladelse til at ændre særejebestemmelsen på et senere tidspunkt.

6.2.2.1. Angiv de betingelser, der skal være opfyldt, før arvingen senere kan ændre særejebestemmelsen. Angiv ligeledes arvingens navn.Et eksempel på en betingelse kan være, at arvingen fylder en vis alder eller – hvis arvingen er i et ægteskab – ægteskabet har bestået i en nærmere bestemt varighed. De to betingelser kan også kombineres (hvis arvingen er i ægteskab).

7. BÅNDLÆGGELSE

Skal arven eller legatet båndlægges for en arving eller legatar?*Her skal man oplyse, om arven og/eller legatet skal båndlægges for en eller flere personer, der skal modtage arve og/eller legatet. Vær opmærksom på, at den del af arven, der er omfattet af tvangsarven, kun må båndlægges, indtil en arving fylder 25 år.

Arvingens navn

Relationen til arvingen

Hvornår skal båndlæggelsen ophøre

8. ÆNDRING/TILBAGEKALDELSE AF TESTAMENTET

Kræver ændring og tilbagekaldelse af testamentet enighed (mens I stadig lever)?*Her skal I tage stilling til, hvad der skal ske, hvis nogen af jer vil ændre eller tilbagekalde testamentet, mens I begge to stadig er i live.

Skal det være muligt for jer at ændre og/eller tilbagekalde testamentet hver for sig, eller kræver det enighed?

9. LÆNGSTLEVENDES TESTATIONSRET?

Skal den længstlevende frit kunne ændre testamentet?*Her skal du tage stilling til om den længstlevende frit skal kunne ændre testamentet.

Hvis man vælger “Ja”, kan man også bestemme, om der skal gælde begrænsning i den længstlevendes adgang til at ændre testamentet efter den førstafdøde.

Hvis testamentet gøres uigenkaldeligt, skal arvingerne orienteres om dette. Dettes sker i praksis ofte ved, at den, til fordel for hvem testamentet gøres uigenkaldeligt, er medunderskriver på testamentet. Orienteringen kan også ske ved at den pågældende får udleveret eller tilsendt en kopi af testamentet.

Af bevismæssige årsager er den bedste løsning, at arvingen medunderskriver testamentet, og erklæringer, der alene afgives i mundtlig form, må generelt frarådes.

9.1. Skal der gælde begræsninger i den længstlevendes adgang til at ændre i testamentet??*Nu skal I angive, om der skal gælde begrænsninger i den længstlevendes adgang til at ændre testamentet. Det kan f.eks. være, at den længstlevende ikke skal kunne ændre testamentet til skade for den førstafdødes livsarvinger mv.