Spørgeskema til testamente for samlevere



1Testamenteform
2Oplysninger
3Livsarvinger
4Arvens fordeling
5Fortrinsret
6Særeje for arvinger
7Båndlæggelse
8Øvrige forhold
9Kontaktoplysninger


1. TESTAMENTEFORM

BEKÆFTELSE(Required)
1) Ingen af os er gift, frasepareret eller sidder i uskiftet bo,
2) Ingen af os har oprettet et udvidet samlevertestamente, som giver en anden samlever arveret, og
3) Vi venter, har eller har haft et fælles barn ELLER har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold sidste to år.



2. OPLYSNINGER





ANGIV JERES FÆLLES BOPÆLSOPLYSNINGER
DD dash MM dash YYYY




SAMLEVER #1's BOPÆLSOPLYSNINGER


SAMLEVER #2's BOPÆLSOPLYSNINGER




3. LIVSARVINGER



3.2. Har I livsarvinger?Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn mv.

Fælles livsarvinger er børn mv. som man har sammen med sin nuværende partner.

Egne livsarvinger (særbørn) er børn, som én af parterne i forholdet er forælder til – altså børn fra et tidligere forhold.

Har I både egne livsarvinger og fælles livsarvinger skal I afkrydse alle felter.


DINE LIVSARVINGER (SÆRBØRN)

Her skal du angive oplysninger om dine egne børn.

Hvis du har børn, der er gået bort, men som har efterladt sig livsarvinger, skal du ligeledes angive oplysninger om disse – det vil sige oplysninger om det afdødes barns nulevende livsarvinger. Oplysninger om dit afdøde barns nulevende børn er altså kun relevante, hvis de afdøde børn har efterladt sig livsarvinger.
Din egne børn der lever:
Navn:
Dato (fødselsdato):
 
Din egne afdøde børns nulevende børn:
Navn:
Dato (fødselsdato):
 




DIN SAMLEVERS LIVSARVINGER (SÆRBØRN)

Her skal din partner angive oplysninger om sine egne børn.

Hvis din partner har børn, der er gået bort, men som har efterladt sig livsarvinger, skal din partner ligeledes angive oplysninger om disse – det vil sige oplysninger om de afdøde børns nulevende livsarvinger. Oplysninger om din partners afdøde børns nulevende børn er altså kun relevante, hvis de afdøde børn har efterladt sig livsarvinger.
Din samlevers børn der lever:
Navn:
Dato (fødselsdato):
 
Din samlevers afdøde børns nulevende børn:
Navn:
Dato (fødselsdato):
 




FÆLLESLIVSARVINGER (FÆLLES BØRN)

Her skal I angive oplysninger om jeres fælles børn – det vil sige de børn, I har fået sammen med hinanden.

Hvis I har fælles børn, der er gået bort, men som har efterladt sig livsarvinger, skal I ligeledes angive oplysninger om disse – det vil sige oplysninger om de afdødes børns nulevende livsarvinger. Oplysninger om jeres afdøde børns nulevende børn er altså relevante, hvis de afdøde børn har efterladt sig livsarvinger (børn, børnebørn mv.)
Jeres fællesbørn der lever:
Navn:
Dato (fødselsdato):
 
Jeres afdøde fællesbørns nulevende børn:
Navn:
Dato (fødselsdato):
 






4. ARVENS FORDELING



4.2.1. Hvordan skal arvens fordeles, hvis du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle?(Required)
Arvingens navn
Relationen til personen
Arvens størrelse
Skal arven modtages som arv eller legat?
 
Her skal du angive oplysninger om dine arvinger, hvis man lægger til grund, at du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle. Det vil sige oplysninger om dine arvinger, hvis din partner ikke overlever dig eller går bort samtidig som dig. Hvis der er flere arvinger, skal du angive alle arvingernes fulde navne og arvens størrelse for hver arving.

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.
4.2.2. Hvordan skal arvens fordeles, hvis din samlever dør som den sidste eller samtidig med dig?(Required)
Arvingens navn
Relationen til personen
Arvens størrelse
Skal arven modtages som arv eller legat?
 
Her skal din partner angive oplysninger om sine arvinger, hvis man lægger til grund, at din ægtefælle dør som den sidste eller samtidig med dig. Det vil sige oplysninger om din ægtefælles arvinger, hvis vedkommende ikke overlever dig eller går bort samtidig som dig. Hvis der er flere arvinger, skal din ægtefælle angive alle arvingernes fulde navne og arvens størrelse for hver arving.

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

4.1.1. Hvordan skal arvens fordeles, hvis du dør først?(Required)
Arvingens navn
Relationen til personen
Arvens størrelse
Skal arven modtages som arv eller legat?
 
I har valgt, at den længstlevende ikke skal arve alt/mest muligt, når én af jer går bort. Du skal således angive oplysninger om dine arvinger og arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at du dør som den første. Hvis der er flere arvinger, som skal tilgodeses efter dig, skal du angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne samt arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

Et eksempel kunne således være, at din ægtefælle arver 50% og dine livsarvinger arver 50%. Et andet eksempel kunne også være, at din ægtefælle skal have “mindst mulig”, og dine livsarvinger skal arve “mest mulig” (husk at indsætte navn på alle børn ved hjælp af plus-funktionen.
4.1.2. Hvordan skal arvens fordeles, hvis du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle?(Required)
Arvingens navn
Relationen til personen
Arvens størrelse
Skal arven modtages som arv eller legat?
 
Du skal angive oplysninger om dine arvinger og arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at du dør som den sidste eller samtidig med din ægtefælle. Det vil sige oplysninger om dine arvinger, hvis din ægtefælle ikke overlever dig. Hvis der er flere arvinger, skal du angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne og arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.
4.1.3. Hvordan skal arvens fordeles, hvis din samlever dør først?(Required)
Arvingens navn
Relationen til personen
Arvens størrelse
Skal arven modtages som arv eller legat?
 
I har valgt, at den længstlevende ikke skal arve alt/mest muligt, når én af jer går bort. Nu skal din partner indtaste oplysninger om sine arvinger og arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at din partner dør som den første. Hvis der er flere arvinger, som skal tilgodeses efter din partner, skal din partner angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne samt arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%) eller “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.

Et eksempel kunne således være, at du arver 50% efter din partner, og din partners livsarvinger arver 50%. Et andet eksempel kunne også være, at du skal have “mindst mulig” efter din partner, og din partners livsarvinger skal arve “mest mulig” (husk at indsætte navn på alle børn ved hjælp af plus-funktionen).
4.1.4. Hvordan skal arvens fordeles, hvis din samlever dør som den sidst eller samtidig med din dig?(Required)
Arvingens navn
Relationen til personen
Arvens størrelse
Skal arven modtages som arv eller legat?
 
Din partner skal angive oplysninger om sine arvinger samt arvens størrelse, hvis man lægger til grund, at din partner dør som den sidste eller samtidig med dig. Det vil sige oplysninger om din partners arvinger, hvis vedkommende overlever dig eller går bort samtidig som dig. Hvis der er flere arvinger, skal din partner angive oplysninger om alle arvinger (det vil sige deres fulde navne samt arvens størrelse).

NB: En legat gives før resten af arven fordeles mellem arvingerne og modtageren af legatet (legataren) har ingen medbestemmelsesret i boet. Et legat gives dermed forlods af dødsboet og legataren kan ikke udtage andre aktiver udover de aktiver, som man har bestemt i testamentet. En legat kan være en pengesum eller en formuegenstand og en legat kan gives til enten en almindelig person eller en virksomhed. Hvis legataren er almindelig person som legatar, skal man angive personens navn og adresse. Hvis legataren er en virksomhed som legatar, skal man angive virksomhedens navn og cvr-nummer.

For så vidt angår arvens størrelse kan dette angives i brøkdel (f.eks. 1/3), procentdel (f.eks. 33%), “mest mulig”, “mindst mulig” eller som “resten af arven”.





5 FORTRINSRET





Oplys hvilke arvinger skal have fortrinsretten og beskriv de aktiver, som arvingen skal have fortrinsret til. Hvis det er muligt, bedes du udspecificere aktivet, som arvingen skal have fortrinsret til: 1. Hvis det således drejer sig om fast ejendom i form af hus, skal man angive adressen, matrikelnummer og tinglyst areal. 2. Er det en ejerlejlighed, skal man (udover adressen, matrikelnummeret og tinglyst areal) også angive ejendommens nummer. 3. Er det en andelslejlighed, skal man angive navnet på andelsforeningen, andelsboligsnummer, matrikelnummer – derimod skal man ikke give oplysninger om tinglyst areal. 4. Hvis det drejer sig om et køretøj i form af en bil eller motorcykel, skal man angive køretøjets mærke, registreringsnummer og stelnummer. 5. Hvis det drejer sig om et kapitalselskab (A/S eller ApS), skal man angive virksomhedens navn, cvr.-nr., antal ejerandele og nominel værdi, hvilket f.eks. kan være 50 anparter med en nominel værdi på 1000 kr. pr. styk. 6. Hvis det drejer sig om værdipapirer, skal man angive navnet på bank, værdipapirdepot og skæringsdatoen. 7. Hvis det drejer sig om pensionskonti, skal man indtaste navnet på bank, policenummer og skæringsdatoen. Hvis det drejer sig om andre ejendele, skal man klart og tydeligt beskrive de ejendele, som skal være omfattet af fortrinsretten. En bestemmelse om fortrinsret kan f.eks. være sålydende: “Min datter, Bente Pedersen, skal have fortrinsret til at udtage sommerhuset i Skive som en del af sin arv.”