KOMBINATIONSSÆREJE

#1: DELINGSFORMUE ELLER SÆREJE?

Hovedessensen af en ægtepagt om særeje skal ses i lyset af, at der indtræder automatisk delingsformue, når man indgår et ægteskab. Delingsformue betyder, at parterne i ægteskabet deler deres ejendele ligeligt, hvis de bliver skilt.

Eksempel 1 (Parterne har delingsformue): A og B er gift, og de har delingsformue. Ved skilsmissen opgøres As nettobodel til 100.000 kr., og Bs nettobodel til 40.000 kr. Grundet delingsformue overføres 50.000 kr. fra A til B, og B overfører 20.000 kr. til A. Begge parter har dermed hver 70.000 kr. efter skilsmissen.

Parterne i ægteskabet kan vælge at oprette ægtepagt om særeje. I så fald vil den del af formuen, der er gjort til særeje, komme til at være upåvirket af ægteskabets opløsning.

Eksempel 2 (Parterne har ægtepagt om særeje): A og B er gift, og de har delingsformue. Ægtefællernes formuer svarer til eksemplet ovenfor, hvorfor A har 100.000 kr., og B har 40.000. Grundet særejet skal parternes formue ikke deles i forbindelse med skilsmisse. A har dermed stadig 100.000 kr., og B har 40.000 kr. efter skilsmissen.

#2: KOMBINATIONSSÆREJE

Kombinationssærejet giver parterne i ægteskabet mulighed at kombinere særejet på forskellige måder. Der er otte forskellige kombinationsmuligheder, hvoraf den mest udbredte kombination er det såkaldte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.

Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje giver parterne mulighed for at gøre deres ejendele til skilsmissesæreje, hvis de skilles, men ved et dødsfald bliver den længstlevendes ejendele til fuldstændigt særeje, mens den afdødes ejendele til delingsformue. Denne kombinationsmulighed indebærer desuden, at den længstlevende kan side i uskiftet bo.

Eksempel 1 (Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje): A og B er gift, har ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, og fællesbarnet, C. A har en nettobodel på 160.000 kr., og B har en nettobodel på 160.000 kr. Hvis de bliver skilt, beholder de deres respektive ejendele. Hvis A derimod går bort, skal B afgive 0 kr. til dødsboet, da Bs formue bliver fuldstændigt særeje og holdes uden for deling. Derimod bliver As formue til delingsformue og indgå i ligedelingen. Eftersom As nettobodel udgør 160.000 kr., modtager B først 80.000 i boslodsudveksling, hvorefter den samlede arvebeholdning vil udgøre 80.000 kr. B kan vælge at side i uskiftet bo eller skifte bo. Hvis B skifter boet, arver B og C halvdelen af arvebeholdningen. B arver således 40.000 kr., og C arver også 40.000 kr. B beholder dermed sin egen formue (160.000 kr.), modtager et boslod (80.000 kr.) og arver halvdelen af arvebeholdningen (40.000 kr.), mens C arver den anden halvdel af arvebeholdningen. B ejer nu 280.000 kr., og B ejer 40.000 kr.

Foruden ægtefællebegunstigende kombinationssæreje er der syv andre kombinationsmuligheder. Hvilken af de otte kombinationsmuligheder, der er den bedste for ægtefællerne, vil afhænge af en konkret vurdering, men det ægtefællebegunstigende kombinationssæreje er som nævnt det mest udbredte.

#3: HVORDAN FÅR MAN KOMBINATIONSSÆREJE?

Du kan oprette dit kombinationssæreje hos Legal Doc.

En ægtepagt om kombinationssæreje skal leve op til tre krav før den er juridisk gyldig:

1. Den skal være skriftlig
2. Den skal være underskrevet af begge ægtefæller
3. Den skal være tinglyst
   1. Bemærk, at der skal betales en særskilt tinglysningsafgift på 750 kr. (2020-niveau) til tinglysningsretten i forbindelse med tinglysning af ægtepagten
   1. Se vores guide til hvordan man tinglyser en ægtepagt

Endelig er det vigtigt, at begge parter forstår indholdet af ægtepagten. Hvis en af parterne ikke taler dansk, anbefaler vi derfor, at man oversætter ægtepagten til et forståeligt sprog.