UDVIDET SAMTESTAMENTE

#1: HVORDAN ARVER UGIFTE SAMLEVENDE?

Mange tror, at samlevende par arver hinanden, når de har boet sammen i nogen tid, eller hvis de har børn. Sandheden er desværre, at samlevende arver aldrig hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen. Når én af parterne i forholdet går bort, arver den afdødes børn, forældre mv. Den længstlevende part arver således under ingen omstændigheder.

Ugifte samlevende kan kun arve hinanden, hvis der er oprettet et testamente, og de kan enten vælge et udvidet samlevertestamente eller et gensidigt samlevertestamente.

Ugifte samlevende arver aldrig hinanden, uanset om de har levet sammen i 10, 20 eller 30 år. Et testamente er derfor nødvendigt, hvis man vil sikre hinanden. Læs mere om udvidet samlevertestamente og gensidigt samlevertestamente nedenfor.

#2: HVAD ER ET UDVIDET SAMLEVERTESTAMENTE?

Når man er samlevende par – det vil sige ugifte samlevende, kan man oprette et udvidet samlevertestamente. 

Et udvidet samlevertestamente er på en lang række punkter ligesom et almindeligt testamente mellem gifte, hvilket indebærer, at et samlevende par får ret til at arve hinanden, som om de var gifte – dog med enkelte modifikationer.

Samlevende par kan også oprette et gensidigt samlevertestamente, hvilket imidlertid ikke giver de samlevende de samme fordele, som de kan få, hvis de opretter et udvidet samlevertestamente. 

#3: HVEM KAN OPRETTE ET UDVIDET SAMLEVERTESTAMENTE?

Samlevende par kan kun oprette et udvidet samlevertestamente, hvis parterne opfylder nogle nærmere angivne betingelser. Derimod kan de altid oprette et gensidigt samlevertestamente.

Visse betingelser skal være opfyldt, når man opretter testamentet, mens andre betingelser skal være opfyldt, når én af parterne i parforholdet går bort.

Oprettelsestidspunktet

1. Parterne skal kunne indgå et ægteskab med hinanden – de må dermed ikke være søskende eller personer, der er beslægtede i ret op- og nedstigende linje.
2. Det udvidede samlevertestamente skal være gensidigt, hvilket betyder, at testamentet skal være oprettet af begge parter.
3. Parterne må ikke allerede have oprettet et udvidet samlevertestamente til fordel for en anden samlever.
4. Ingen af parterne må desuden sidde i uskiftet bo på oprettelsestidspunktet.

Dødsfaldstidspunktet

• Parterne skal bo sammen på fælles bopæl på det tidspunkt, hvor én af dem går bort.
• Parterne skal også vente, have eller have haft et fælles barn på dødsfaldstidspunktet ELLER have levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i sidste to år.

#4: FORDELENE VED ET SAMLEVERTESTAMENTE

— Fordele i forhold til arvens fordeling

Et udvidet samlevertestamente giver en række fordele, da de samlevende kan udnytte en række ægtefælleregler.

Med et gensidigt samlevertestamente kan den længstlevende maksimalt arve 3/4 af den afdøde samlevers formue, hvis den afdøde efterlader sig livsarvinger. Derimod giver et udvidet samlevertestamente mulighed for, at den længstlevende kan arve op til 7/8 af den afdøde samlevers formue, hvis den afdøde efterlader sig livsarvinger.

Et udvidet samlevertestamente giver dermed nogle fordele, som man normalt ikke har, hvis man opretter et gensidigt samlevertestamente.

Personer, der er gift, kan med et testamente og ægtepagt derimod sikre den længstlevende op til 15/16 af fællesboet. Ægtefæller har dermed nogle fordele, som samlevende par aldrig kan opnå, uanset om de opretter et udvidet samlevertestamente.

Hvis den afdøde samlever ikke efterlader sig livsarvinger, kan den længstlevende altid arve hele den afdødes formue, uanset om parterne har et gensidigt samlevertestamente eller et udvidet samlevertestamente.

— Andre fordele ved et udvidet samlevertestamente

Et udvidet samlevertestamente giver også en række andre fordele, som man ikke kan gøre brug af, hvis man opretter et gensidigt samlevertestamente. Det er bl.a. følgende fordele:

1. Udtagelsesret uden om suppleringsarven

Den længstlevende kan forud for arvens deling udtage genstande til henholdsvis personligt brug og børnenes brug.

• Suppleringsarv

Den længstlevende har også en såkaldt ret til suppleringsarv, der giver længstlevende ret til at udtage værdier af boet for op til 790.000 DKK (2020-niveau). Fordelen ved suppleringsarven er, at denne ret går forud for børnenes tvangsarv.

• Fortrinsret til bestemte aktiver

Den længstlevende har også en såkaldt fortrinsret til at vælge og overtage bestemte aktiver i boet inden for sin arvelov.

• Svogerskabsarv og arvehenstand:

Endelig kan længstlevende anvende reglerne om svogerskabsarv og arvehenstand.

• • Svogerskabsarv betyder, at når begge parter går bort uden at have børn, deles boet med halvdelen til hver af parternes slægtsarvinger. Du kan læse mere om regler om svogerskabsarv nedenfor under afsnit 6.2.
  • Arvehenstand betyder, at længstlevende kan vente med at udbetale arv til førstafdødes livsarvinger.

— Mulighed for at tilgodese andre personer

Et testamente kan også bruges til at tilgodese andre end samleveren – det kan f.eks. være ens egne børn eller en person uden for familien. Dette gennemgås kortfattet i det følgende:

Fordele i forhold til børn

1. Arven kan gøres til særeje

Hvis barnets arv skal gøres til dennes særeje, skal dettes gøres ved et testamente. I så fald skal barnet ikke dele arven med sin ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

• Arven kan båndlægges

At arven kan båndlægges betyder, at arven udbetales på et bestemt tidspunkt, eller betinges af en bestemt begivenheds indtræden. Modsat friarven kan tvangsarven kan kun båndlægges, indtil barnet fylder 25 år.

Fordele i forhold til andre personer uden for familien

1. Begunstigelse af andre personer

Et testamente kan også bruges til begunstige en hvilken som helst anden person. Det kan f.eks. være en person, som man har en særlig tilknytning til, f.eks. en nær ven. Det har dermed ingen betydning, om personen er et familiemedlem eller ej. Man kan også bestemme, at arven skal være vedkommendes særeje, så den ikke deles med vedkommendes ægtefælle i tilfælde af skilsmisse mv.

#5: GENSIDIGT SAMLEVERTESTAMENTE

Hvis man ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, kan man sikre hinanden med et gensidigt samlevertestamente. Et gensidigt samlevertestamente er et almindeligt testamente, men et gensidigt testamente giver desværre ikke de samme fordele, som et udvidet samlevertestamente. Man kan f.eks. ikke få udtagelsesret til genstande, suppleringsarv mv.

Et gensidigt samlevertestamente giver derimod mulighed for, at man kan indsætte hinanden som arvinger af friarven – det vil sige alt, hvad der ikke er tvangsarv. Dermed kan længstlevende arve op til 3/4 af den afdødes formue, hvis der er børn, og hele formuen, hvis der ikke er børn.

#6: FÆLDER MAN I SÆRDELESHED BØR UNDGÅ

— Alle betingelser skal være opfyldt

Hvis man har oprettet et udvidet samlevertestamente, uden at betingelserne er opfyldt, risikerer man, at testamentet ikke er juridisk gyldigt. For at sikre at den længstlevende arver i disse situationer, anbefaler vi, at man opretter et gensidigt samlevertestamente, indtil betingelserne for at få arveret efter det udvidede samlevertestamente er opfyldt. Dette kan gøres i samme dokument som det udvidede samlevertestamente.

— Svogerskabsarv

Hvis der ikke er børn i parforholdet, arver længstlevendes – og ikke førstafdødes – familiemedlemmer alt, når den længstlevende går bort, medmindre der er taget stilling til spørgsmålet i testamentet.

I testamentet kan man dermed bestemme, at halvdelen af formuen skal gå til den førstafdødes familiemedlemmer og den anden halvdel til længstlevendes familiemedlemmer, når den længstlevende går bort. Dette betegnes svogerskabsarv. Dermed bliver det ikke tilfældigt, hvilke parters familiemedlemmer der arver, når den længstlevende går bor.

Retten til svogerskabsarv finder dog altid automatisk anvendelse, hvis man opretter et udvidet samlevertestamente, og dette gælder, uanset om der udtrykkeligt er taget stilling hertil i testamentet eller ikke. Man flytter med andre ord en rettighed, som normalt tilkommer ægtefæller, over til de ugifte samlevende. 

— Sikring af førstafdødes børn i en sammenbragt familie

Dette afsnit handler om, hvordan man sikre ”egne børn” i en sammenbragt familie. En sammenbragt familie defineres ved, at en eller begge af parterne i forholdet har ét eller flere børn med en anden – det kan være ”dine” og ”mine” børn, hvilket kan være kombineret med fælles børn.

Er man en sammenbragt familie, skal man være opmærksom på, at arvereglerne med hensyn til fordeling af arven mellem børnene er forskellige for henholdsvis fællesbørn og børn fra tidligere forhold. Børn arver nemlig kun efter biologiske forældre.

Hvis man vælger at sikre den længstlevende “bedst muligt” i testamentet, bliver børnenes arv automatisk begrænset til tvangsarv. I så fald er det vigtigt, at testamentet også tager højde for, om førstafdødes egne børn skal tilgodeses, når længstlevende på et senere tidspunkt går bort. Er der ikke taget stilling til spørgsmålet, vil arvens fordeling mellem børnene afhænge af, hvilken af parterne der går bort først. Hvis man tager højde for dette i testamentet, så sikrer man, at førstafdødes egne børn ikke bliver ”snydt” på et senere tidspunkt.

Stillingtagen til egne børns arv efter den længstlevende er dermed absolut vigtigt, hvis længstlevende er sikret “bedst muligt” (mest muligt) i testamentet. Være opmærksom på, at børnene aldrig kan fratages deres ret til tvangsarv.

— Notarafgift

Et testamente kan være et vidnetestamente eller et notartestamente. Hvis testamentet skal underskrives hos en notar, vil der være en notarafgift på 300 DKK (2020-niveau), som skal betales hos notaren.

#7: FORDELENE SOM A LA CARTE?

Det særlige ved et udvidet samlevertestamente er, at den længstlevende kan nyde godt af en række fordele – også benævnt ægtefælleregler. Ugifte samlevende kan dog også vælge, at kun enkelte fordele – f.eks. kun reglerne om suppleringsarv – skal gælde i deres udvidede samlevertestamente.

Mange samlevende par kan have glæde af denne handlefrihed, da den giver mulighed for at udarbejde et udvidet samlevertestamente, der passer til parternes individuelle formue- og indtægtsforhold. Hvis et udvidet samlevertestamente ikke indeholder en særskilt stillingtagen til spørgsmålet, bliver det tolket som et ønske om, at alle fordele, som et udvidet samlevertestamente byder på, skal gælde mellem parterne.